Fortsæt til indhold

Jeg har aldrig ønsket at lave andet

Skoleleder John Eriksen sagde i fredags farvel og tak til Gudenaaskolen

Samfund

Hvorfor er du blevet det samme sted i 23 år? Det er det første spørgsmål, som presser sig på, da UgeBladet Skanderborg fanger skoleleder John Eriksen over telefonen på sin næstsidste arbejdsdag på lilleskolen Gudenaaskolen i Ry.

Og svaret er egentlig ganske simpelt, mener John Eriksen:

Det har jo været en del af mit liv 24 timer i døgnet - tror jeg nok min familie vil sige. Jeg lever og ånder for det. jeg er drevet af det. Det er stærkt vanedannende.

”Fordi det har været indlysende rigtigt, at jeg har skullet være her. Jeg har aldrig tænkt tanken om at skulle herfra, for det har jo været sindssygt spændende og udfordrende altid. Og så synes jeg jo ikke, at jeg har kunnet gå et andet sted hen og få det så godt som her,” siger skolelederen, før han fortsætter med en længere snak, hvor han roser skolen, eleverne og lærerne, og fortæller om det at drive skole med fokus på det hele menneske - og ikke kun karakterræs. Faktisk er han næsten ikke til at stoppe igen:

”Jamen mit hjerte er jo fyldt af det,” siger han.

Related content

Lone Mathiesen bliver ny skoleleder på Gudenaaskolen

Stærkt vanedannende

Egentlig ønsker han ikke rigtig at stoppe, men alderen siger 65, og tidspunktet er optimalt, i den forstand at skolen på alle områder er konsolideret.

”Det er sindssygt uvirkeligt men det rigtige at gøre. Jeg er ked af at skulle herfra, men det er jo livets gang,” siger John Eriksen, som har svært ved at forestille sig et liv uden Gudenaaskolen.

”Det har jo været en del af mit liv 24 timer i døgnet - tror jeg nok min familie vil sige. Jeg lever og ånder for det. jeg er drevet af det. Det er stærkt vanedannende, så det bliver virkelig en kold tyrker, når jeg ikke længere skal møde ind om morgenen,” fortsætter han.

Amerikanske drømme på Gudenåskolen

Smider ikke benene op

Hvad han nu skal lave, kan han heller ikke spå om. Én ting ved han dog. Han kommer ikke bare til at smide benene op og nyde sit otium med golf, familiehygge og rejser, som man ellers ofte hører, når folk går på pension. Han fortæller:

”Altså jeg elsker min familie, men de ved godt, at jeg vil blive ved med at være engageret på en eller anden led. Jeg har jo en hel masse erfaring, som jeg har lyst til at bruge, uden det decideret har noget med et arbejde at gøre.”

Musical-gyser: Menneskeædende plante løs på Gudenåskolen

Hæder fra kollegaer til Natteravnene fra Ry

’Man behøver ikke være ens, for at være med, men vi bliver mere ens af at være i et fællesskab’