Fortsæt til indhold

Morgenoverblikket: Knap halvdelen af danskere vil forbyde fyrværkeri, Ikea skruer møbelpriserne op, og nyt studie af Omikron-varianten har gode nyheder

Velkommen til morgenens nyhedsoverblik på Lokalavisen på årets sidste dag.

Samfund

Velkommen til det sidste morgenoverblik i 2021.

1) Knap halvdelen af danskerne vil forbyde nytårskrudt

Det er svært at sige nytårsaften uden at sige fyrværkeri, men en ny undersøgelse viser, at en ikke uvæsentlig del af danskerne ikke mener, det skal være lovligt for private at købe og affyre nytårskrudt.

Det viser en rundspørge, som Megafon har lavet for TV2 og Politiken.

2) Nyt studie om Omikron viser gode tegn

Et nyt dansk studie har boret ned i smittebilledet i 12.000 danske familier i jagten på svar om den nye coronavariant Omikron.

Og selvom resultaterne peger på, at Omikron-varianten er bedre til at bryde igennem vacciners og overståede infektioners immunitet, så er der også gode nyheder i resultaterne.

3) Ikea skruer priserne op på møbler

Det er ikke kun el- og varmeregningerne, der får boligomkostningerne til at stige - indretningen risikerer også at tage et ryk opad, ihvert fald hvis man indretter med Ikea-møbler.

Den svenske møbelgigant har nemlig været nødsaget til at skrue priserne i vejret - på nogle produkter helt op til 50 procent.

Nytårsvejret - ifølge DMI

Nytårsaftens dag bliver en skyet fornøjelse med en del regn, selvom det i Nordjylland overvejende vil holde tørt. Temperaturen vil ligge på omkring seks til ni grader. Som aftenen og nytåret kommer nærmere vil det over hele landet blive mere tørt, men der vil dog være stedvis dis og tåge, der kan tage lidt af udsynet fra fyrværkeriet. Temperaturen vil i aften og i nat ligge omkring to og syv grader.

Rigtig godt nytår.