Årets Turnéskuespiller 2019 har fast base i Halling
Hans Dueholm, fast konferencier ved den årlige Syddjurs Award, og en mand med mange talenter løb med fornem pris ved gallafesten forleden på Danmarks Teaterforeningers årlige seminar
Det var Limfjordsteatret Teatergrad, operasanger Hans Dueholm og forestillingen Peer Gynt, der løb med priserne, da Danmarks Teaterforeninger forleden uddelte sine fire turnépriser.
’Årets Turnéskuespiller’ gik til Hans Dueholm, som mange lokale kender som en yderst munter konferencier ved den årlige prisuddeling, Syddjurs Award. Han er også på scenen næste gang torsdag 12. marts 2020 i Rønde Idrætscenter.
Hans Dueholm (årgang 1964), som bor i den gamle skole i Halling, blev rost for sine mange talenter, som udover hvervet som operasanger også kan skrive standup-komiker, dramatiker, instruktør og teaterdirektør på sit cv.
Han arbejder desuden som operachef med stor tyngde for teater- og operaselskabet Figaros.
Travl mand
Hans Dueholms mangesidige talent har betydet masser af opgaver i tidens løb. Han har bl.a. optrådt. som Gianni Schicchi i Gianni Schicchi, Noa i Noas Ark og Alfred P. Doolittle i My Fair Lady på Den Jyske Opera som Leopold i Sommer i Tyrol, Silkeborg Musik- og Teaterhus som Beadle Bamford i Sweeney Todd på Århus Teater som Thenardier i Les Miserables, Silkeborg Musik- og Teaterhus som Kongen og Far Magnum i Jul på Slottet på Den Jyske Opera.
I Figaros i en lang rækker forestillinger: Nybarberet i Sevilla, Farinelli – der er intet under bæltestedet, Maskarade – freden er forbi, HMS Pinafore –det hele sejler og Livet er en gåde – løsningen står på bagsiden, Flagermusen, Mestersangerne paa Møllegaarden og Piraterne fra Penzance.
Han sagde for flere år siden farvel til Den jyske Opera, da det blev ham for trivielt for i stedet at blive sin egen boss.
I sæson 18/19 opsatte Figaros den udødelige klassiker ’Svend, Knud og Valdemar – synger på sidste vers’ med premiere 1. februar 2019 i Esbjerg Musikhus og efterfølgende landsturné med 50 forestillinger over hele landet.
Lykke Per
Hans Dueholm har medvirket som skuespiller i: Klovn (dagplejefar til Frank Hvams store forargelse), julekalenderen Mikkel og Guldkortet (sælger af juletræer), spillefilmen Rene Hjerter instrueret af Kenneth Kainz efter et manuskript af Kim Fupz Aakeson og i flere reklamer bl.a. som jysk købmand og som dommer i flødebollereklamer.
Han medvirkede også i Bille Augusts filmudgave af nobelpristageren Henrik Pontoppidans store romanklassiker, Lykke Per i en lille rolle som proprietær Nørrehave.
Landsorganisationen Danmarks Teaterforeninger (DT) er en sammenslutning af 68 lokale teaterforeninger, herunder Syddjurs Taterforening, der arrangerer professionelt teater i et omfang, som samlet gør dem til en af landets største formidlere og en vigtig kulturfaktor både på landsplan og i lokalområderne.