Poetisk almanak - digte om at være til i verden...

”Ved du, hvem manden her er,” spørger Søren Marcussen og peger på et sort-hvidt foto af en fodboldspiller med skæve ben, mens vi venter på en kop kaffe fra boghandler Niels Trangbæk, der har givet os husly i anledning af, at han udgiver Søren Marcussens nyeste digtsamling ’aldrig før’ med release 26. november.

”Ja, det er jo Garrincha. Højre wing på det brasilianske landshold, der vandt VM i Sverige i 1958 med finalesejr på 5-2 over værtsnationen i finalen,” svarer deres udsendte.

Søren Marcussen, dramatiker, portrætfilmskaber, forfatter og chef for kulturinstitutionen Opgang2 i Aarhus, er ved at tabe både næse og mund. Deres udsendte er allerede kommet foran 1-0.

”Hørte du det Niels. Det er sgu’ da fantastisk. Her gik jeg og troede, at jeg havde fundet et meget unikt og smukt foto i en gammel papkasse, og så ved redaktøren, hvem det er.”

Fodboldens feinschmeckere ved, at Garrincha, ’den lille fugl’, voksede op i den lille flække Pau Grande udenfor Rio, og lignede alt andet end en fodboldspiller med så skæve ben, at det var naturstridigt, at han senere skulle drive stort set alle venstre backs, han stod overfor på alverdens fodboldbaner, til vanvid med sine kalveknæ.

Fodboldenglen

Søren Marcussens nyeste opus startede som en samling af 12 digte, udgivet på nettet i løbet af 2019. 12 digte på 12 måneder som en poetisk film-almanak.

Ingenting er det samme som før når nogen dør

livet får en anden udsigt

solen en anden sol

tro håb og drømme

bliver til andre

tro håb og drømme

som heller ikke varer evigt

og nu falder regnen i græsset

i maj

”12 digte, 12 sansninger, stemninger om at være til. Nogle af digtene er nye. Andre har en historie, der går 10 eller 20 år tilbage i tiden, men nu har fundet deres endelige form,” forklarer Søren Marcussen.

Digtene i ’aldrig før’ er sat op sammen med billeder og stemninger, arrangeret og layoutet af arkitekt Josef Svanström. Billedet af Garrincha er et smukt og velvalgt motiv med sit meget skulpturelle udtryk.

Københavner

Søren Marcussen har sammen med sin kone Pia boet i Rønde i en årrække. Sammen har de tre børn, der er fløjet fra reden.

Digterens vugge stod nu i København, hvor faderen arbejdede som skomager og moderen i butik. Sønnike fik hurtigt færden af fodboldspillet, som han dyrkede med lige dele passion og dygtighed i Brønshøj, hvor han voksede op.

Midt i 1960’erne spillede han på Brønshøjs divisionshold og nåede at være inde over ynglingelandsholdet.

Men siden overtog andre ting scenen. Den opvakte knægt flyttede i 1971 til Aarhus for at læse litteratur. I 1977 kun han titulere sig cand.phil. i dansk fra Aarhus Universitet.

P4 i P1

Herefter fulgte et tiår i Danmarks Radio på ungdomsprogrammet ’P4 i P1’ med journalistik og radiodramatik. Han debuterede som forfatter i 1980 med ungdomsromanen ’Sidste dag i morgen’ - siden er fulgt digte, noveller og portrætbøger.

Allerede i 1972 havde han dog lagt grunden til det, der skulle vise sig at blive hans livsværk, Opgang2 - i tæt samarbejde med sin kone.

Opgang2 startede som en ungdomsklub på Vesterbro Torv i Aarhus, der hurtigt fik større lokaler i Officersbygningen i hjertet af Aarhus.

I dag holder Opgang2 til på den tidligere Brobjergskole ved siden af Musikhuset selvom mange af aktiviteterne fortsat er knyttet til Gellerup og andre af provinshovedstadens randområder.

Husk! Der er bog-release på Søren Marcussens nye digtsamling tirsdag 26. november klokken 19.30 i Boggalleriet. Her vil forfatteren læse en række af digtene akkompagneret af Mads Horsbøl.