Fortsæt til indhold

Efter udskrivelse: Svensk model skal give bedre rehabilitering

Samfund

Sundhed Med udgangspunkt i en svensk model kaldte ’Trygg Hemgång’ vil Skanderborg Kommune skabe bedre forhold for borgere, der bliver udskrevet til eget hjem fra enten hospitalet eller en korttidsplads Projektets danske navn er ’Tryghed hjemme’, og der er i første omgang tale om et pilotprojekt, der skal køre i distrikterne Hørning og Galten.

Omdrejningspunktet bliver et rehabiliteringsteam på ca. 9 medarbejdere, der tæller følgende faggrupper: Social- og sundhedsassistent, sygeplejerske og ergoterapeut. Teamet forventes at have en tilgang af ca. 4-5 borgere pr. uge.

Pilotprojektet har følgende formål både i forhold til borgere og til organisationen:

Borgere får bevaret eller øget deres livskvalitet og funktionsevne

Fastholde lavt antal ventedage på sygehuset

Nedsætte behovet for korttidspladser

Udskyde behov for ansøgning til plejebolig

Forebygge genindlæggelser

Sikre rette indsatser fra hjemmepleje og sygepleje efter rehabiliteringsindsats

Der er afsat penge i budgettet til projektet, der forverntes igangsat i omegnen af 1. februar 2020.

Mindre sygdom i ældreplejen under coronakrisen

9 mænd og 5 kvinder med covid-19 døde på to dage i Region Midtjylland