Kommentar: Statsministeren valgte DSU'erne

Statsminister Mette Frederiksen kiggede ikke til Djursland og Leif Lahn Jensen, da hun skulle sammensætte sit ministerhold.

Mette Frederiksen har ellers været flittig til at besynge sin working class hero-opvækst, så derfor havde en tidligere havnearbejder pyntet på ministerholdet, hvis man da skal tage statsministerens ord for pålydende.

Sådan blev det ikke på trods af, at flere politiske komentatorer havde Leif Lahn Jensen øverst på deres liste over potentielle emner til en beskæftigelsesminister.

I loyalitetens navn har Djurskredsens sikre socialdemokratiske frontkæmper på Christiansborg siden Folketingsvalget i 2007 valgt at bakke op om sin formand og statsminister, selv om han naturligvis er vildt skuffet over, at Mette Frederiksen ikke vovede pelsen og bevægede sig væk fra akademiker-segmentet, da hun skulle vælge sine ministre.

Det havde også været politisk selvmord at begynde at råbe op, og så rutineret er den tidligere havnearbejder i det politiske game.

Leif Lahn Jensen har passeret sidste salgsdato, hvis Mette Frederiksen på forhånd havde en plan om, at lancere en ungdommelig regering.

Gennemsnitsalderen i den nye regering er 41,3, så Leif Lahn Jensen er reelt over ti år for gammel til en ministerpost.

Yderligere er hans vej til Christiansborg ikke Socialdemokratiet classic. Den går traditionelt via partiets ungdomsorganisation, DSU, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom.

Det er her fremtidens socialdemokratiske ledere fødes.

Tæl selv efter på ministerholdet, der tæller to tidligere DSU-formænd.

Leif Lahn Jensen kom derimod i Folketinget som helt grøn og uden politisk opdragelse i DSU, som mange af partifællerne.

Det gjorde, at han stod helt uden netværk i starten, men det har han til gengæld fået opbygget mangefold i de tolv år, som han har været på BORGEN.

Efter at have røgtet hvervet som beskæftigelsesordfører i denne periode, og i seneste periode under Helle Thorning-Schmidt været gruppeformand, da den nu detroniserede Henrik Sass Larsen,blev minister, var næste skridt en ministerpost.

Men det er blevet en noget nær umulig mission for en ufaglært at blive minister i dag.

De hel- og halvakademiske unge brushoveder i alle partier er med deres indbyrdes relationer og karriereplaner stort set umulige at vippe af pinden.

Trist, fordi det blot bekræfter skævvridningen Christiansborg contra befolkningens sammensætning endnu engang.

Statsministeren valgte DSU’erne