Skole-demo: I laver en kæmpe fejl, politikere!
Godt et par hundrede protesterende borgere fra Hylke og Bjedstrup, to traktorer, tre får, nogle ænder og en gøgler var kørt i stilling på Fælleden op til dagens byrådsmøde. Og man skulle være fløjet direkte ind fra det ydre Mongoliet for ikke at være klar over, hvad det handlede om: Lukningen af skolerne i de to landsbyer.
Fotos fra demonstrationen: Related content
Som bekendt har et flertal blandt de politiske partier i byrådet peget på en lukning af de to skoler som led i en større reform på skoleområdet. Beslutningen er, ikke overraskende, ikke faldet i god jord i de to lokalsamfund, hvor man har indsamlet borgerstemmer nok til at få sagen rejst i byrådet, hvor den dog allerede er programsat, samt skrevet læserbreve i en lind strøm. Og ellers været hyperaktive med henblik på at få politikerne til at ændre holdning.
Budskabet på onsdagens demonstration var da også krystalklart, hvad enten det blev leveret af Jens Thor fra Bjedstrup eller Erika fra Hylke: I laver en kæmpe fejl, politikere.
Alt tyder på, at et flertal i byrådet onsdag aften sender forslaget om den nye skolestruktur i høring.
V og DF sprang fra underskrifter på aftale - vil i stedet bruge frivillige ressourcer
Szabo er Venstres nye borgmesterkandidat
Togpassager i Skanderborg nægtede at bruge mundbind