Fortsæt til indhold

Familiestridigheder og anmeldelse om pistol

En person er anholdt i forbindelse med tumult i Langkærparken

Samfund

Onsdag eftermiddag kørte et væld af politipatruljer i høj fart til Langkærparken i Tilst.

Det skete, efter man havde fået en anmeldelse om tumult på Haurumsvej og en mand, der havde en pistol.

”Det var nogle familiestridigheder, som trækker ned på gaden. Anmeldelsen lød voldsommere, end det var, og derfor reagerer vi, som vi gør. Men vi får hurtigt overblik og finder ud af, at det ikke har noget på sig,” siger vagtchefen ved Østjyllands Politi.

Hårdere straf til vanvidsbilister får opbakning fra Brabrand

Anmeldelsen fik politiet klokken 15.19, og en 23-årig mand er blevet anholdt.

Der blev ikke fundet nogen pistol på stedet.

”Der foregik et eller andet oppe i en lejlighed, og så fortsætter det nede på gaden med noget tumult. Det er ikke sådan, at vi skriver folk for det, så voldsommere var det ikke,” siger vagtchefen.

dp