Fortsæt til indhold

Nye Borgerlige meldt til politiet af... Nye Borgerlige

Bestyrelsesformanden blev ekskluderet uden forklaring, mens en 'alternativ' bestyrelse indkaldte til generalforsamling i den eksisterende bestyrelses navn

Samfund

Politik På landsplan har Nye Borgerlige pænt med vind i sejlene, men lokalt er partiet kastet ud i en større krise med nærmest groteske elementer påsat.

Således er partiet til Sydøstjyllands Politi meldt for dokumentfalsk. Anmelderen er på den ’rigtige’ bestyrelses vegne, mener Claus Beyer fra Låsby, der indtil for få dage siden var bestyrelsesformand for Nye Borgerlige i Skanderborg-Odder-Samsø kredsen.

I dag er Claus Beyer ikke længere medlem af Nye Borgerlige. Han er nemlig blevet ekskluderet - uden at have fået en forklaring på hvorfor.

Alternativet i Skanderborg skifter kurs

”Kunne ikke lide mig”

”Jeg blev ringet op af Jesper M. Hammer (organisatorisk næstformand i Nye Borgerlige, red.), der fortalte mig, at der var nogle personer i lokalforeningen, der ikke kunne lide mig. Hvem kunne jeg ikke få at vide,” forklarer Claus Beyer og tilføjer, at Jesper M. Hammer krævede, at Claus Beyer indkaldte til generalforsamling senest 8.juli, trods det, at bestyrelsen havde annonceret den til 12.august i sammenhæng med et foredrag af Amina Sardar.

”Det afviste jeg med henvisning til, at der var tale om en bestyrelsesbeslutning, og at det ikke var muligt at få nok deltagere til at komme med så kort varsel. Vi skal både have nye bestyrelsesmedlemmer og finde en kandidat til kommunalrådsvalget. Dette kræver tid til forberedelse og dermed en dato efter feriens afslutning. Desuden havde vi allerede reserveret lokalerne på Kulturhuset til arrangement 12. August og bestilt foredragsholderen.”

Claus Beyer fandt ud af, at der var ugler i den politiske mose, da der 15.juni – hen over hovedet på den siddende bestyrelse - blev udsendt en indkaldelse til generalforsamling i Nye Borgerliges lokalforening i Skanderborg-Odder-Samsø kredsen til 1.juli - i bestyrelsens navn, hvilket bestyrelsen altså intet anede om.

For bestyrelsen, hvor han var formand, havde allerede to gange annonceret generalforsamlingen til 12. august.

Fesen flag-fight i byrådssalen

Meldt til politiet

”Der er altså nogle mennesker, der på vegne af en bestyrelse, de ikke er medlem af, har indkaldt til generalforsamling. Det er jo helt vanvittigt, og derfor har jeg på bestyrelsens vegne meldt afsenderen til politiet for dokumentfalsk,” fortæller Claus Beyer.

Da der 1. juli blev afholdt generalforsamling i Kulturhuset i Skanderborg, mødte Claus Beyer op. Men han blev nægtet adgang, fordi han efter sin eksklusion ikke længere er medlem af partiet. Trods det, at lokalvedtægterne siger, at et ekskluderet medlem skal have adgang til at fremlægge sin sag på generalforsamlingen.

”Der blev valgt en ny bestyrelse. Der var godt nok ikke mødt nok frem til, at det i første omgang kunne lade sig gøre, men en fra kredsbestyrelsen trådte til som kasserer for kupmagernes bestyrelse. Næstformanden i den lovlige bestyrelse sagde ved starten af generalforsamlingen, at denne var ulovligt indkaldt, men det blev ignoreret af Jesper M. Hammer,” fortæller Claus Beyer, der er blevet kontaktet af flere lokale partimedlemmer, der har undret sig over, hvordan der kunne være indkaldt til to generalforsamlinger.

”Jeg siger det, som det er, at vi er blevet kuppet,” konstaterer han.

Ny ung Venstreløve med skarpe holdninger og gang i sækkepiben

Enorm topstyring

For at blive klogere på situationen sendte Claus Beyer et anbefalet ekspresbrev til partiformand Pernille Vermund.

”Jeg venter stadig spændt på et svar. Jeg kender hende, og har blandt andet hjulpet hende med data til partiets klimapolitik. Om der kommer et svar er tvivlsomt. Partiet har en enorm topstyring og er desværre aldeles udemokratisk,” lyder det fra Claus Beyer, der nu er ude af Nye Borgerlige - og det er han glad for.

”Det er ganske enkelt ikke seriøst, hvad der foregår i det parti,” fastslår han.