Fortsæt til indhold

Veng Skole synger sammen - hver for sig

Der er morgensang på tværs af klasselokalerne

Samfund

Der er under Corona-krisen set mange sjove, kreative og spændende initiativer for at bevare fællesskabsfølelsen. Således også på Veng Skole & Børnehus.

Veng-børnene gik helt Mandala

Her er børnene vant til at synge morgensang sammen hver eneste morgen, og det har, lyder det, det været et stort savn at synge i fællesskab. Det er så fast en del af deres skoleliv at starte dagen med at samles på tværs af klasserne, synge sammen og ønske hinanden en god dag. Mange forældre deltager også, når det kan passe ind, og det er en stor fornøjelse at høre børnenes glæde ved at synge sammen. Det giver god energi og en dejlig start på dagen for både børn og voksne.

Se flere fotos her:

Related content

I hjemsendelsesperioden sørgede skolens musiklærer, Petsi Friis Tvørfoss for morgensang på skoletube, som man kunne logge ind og synge med på derhjemme, og nu har Veng skole med inspiration fra Bjedstrup skole tilpasset morgensangen, så den foregår online. Eleverne synger med fra hver sin klasse med musiklæreren live på storskærm i hvert lokale.

Musiklærer og keyboard flytter sig fra klasse til klasse i løbet af ugen, så alle får mulighed for at være værter for resten af skolen! Det er slet ikke som det plejer, men det er meget bedre end at undvære morgensangen. Og flere af eleverne udtaler, at de meget hellere vil synge med Petsi end med Philip Faber!

Syv landsbyer har søgt om puljemidler