Vid Gymnasier bygger alternative broer i pandemien
Når folkeskolen ikke kan komme til uddannelserne, må uddannelserne komme til folkeskolerne
Det er temmelig køligt uden for Søren Kanne Skolen afdeling Søndre, men eleverne fra 9. klasse har rullet sig ind i tæpper og store jakker. De får også varmen, mens de saver og borer og maler og de mange stykker træ begynder lige så stille at tage form.
Det er Vid Gymnasier under Viden Djurs, der har sat eleverne i sving.
Under normale omstændigheder skulle 9. klasserne på Norddjurs Kommunes to udskolinger have været fysisk ude på gymnasiernes uddannelsessteder til brobygningen mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne, men også her har covid-19 udfordret normalen. Pandemien har således forhindret, at Vid Gymnasier må samle folkeskoleeleverne ude på egne uddannelsessteder.
Vigtige beslutninger
For Vid Gymnasier er brobygningen særdeles vigtig for at få lov at vise sig frem, inden folkeskoleeleverne skal vælge deres uddannelsesvej.
Derfor måtte der i år tænkes alternativt, så når bjerget ikke kan komme til Vid Gymnasier, må Vid Gymnasier komme til bjerget, fortæller uddannelsesleder Vivi Ann Jacobsen.
”Det ligger et ret stort planlægningsarbejde bag, men det er meget vigtigt for os at fortælle, hvad vores uddannelser egentlig indeholder, så folkeskoleeleverne kan træffe deres beslutninger på et oplyst grundlag,” forklarer Vivi Ann Jacobsen.
Afliver fordomme
Til den alternative brobygning rykker Vid Gymnasier ud med repræsentanter fra både HHX og HTX.
Det er sidstnævnte uddannelse, der bliver vist frem og arbejdet på uden for skolen.
Eleverne i 9. klasserne har fået til opgave at bygge et udendørs møbel af træ formet som en stjerne. Processen inkluderer således flere af de fag, som man vil støde på, hvis man vælger at gå HTX-vejen.
Design af møblet, matematiske og fysiske udregninger, biologisk fremstilling af farven til møblet. Alt sammen for bedst muligt at oversætte teorien til praksis, uddyber Vivi Ann Jacobsen.
”Særligt HTX-uddannelsen kan godt være præget af nogle fordomme om, at det hele handler om elektronik og it. Det er det også, men det er også mange andre ting, som vi gerne vil præsentere. Det er vigtigt for os at gøre det praktisk, så eleverne kan se, hvordan de kan omsætte teori til virkelighed. Samtidig får de lov at lave et møbel, som ikke bare smides væk. Det får lov at blive stående og brugt her på skolen, og det fortæller noget om bæredygtighed i teknologien, som vi også arbejder med,” fortæller Vivi Ann Jacobsen.
Nye perspektiver
For eleverne i 9. klasserne er brobygningen en velkommen adspredelse til den normale skoledag, hvor eleverne bliver præsenteret for opgaver, som den ikke normalt får.
Det fortæller Ida Johansen og Ella Johansen.
”Det her giver os et indblik i, hvilke opgaver man kan få på uddannelserne. For eksempel har jeg troet, at HHX bare var noget med matematik og ligninger, men nu har jeg fundet ud af, at der er meget mere i det. Og vi kan meget bedre sætte os ind i, hvad det handler om, når det er elever fra uddannelserne, der kommer ud og fortæller,” noterer Ida Johansen.
Den betragtning er Ella Johansen enig i, at den alternative brobygning har været brugbar.
”Jeg synes nok, det kunne være sjovere at komme ud på selve uddannelsesstederne og se dem. Her får vi jo ikke lov at mærke miljøerne på samme måde. Men det her har været rigtig fint og hyggeligt at lave sammen med sine klassekammerater, så jeg synes, det har været et rigtig fint alternativ,” lyder det fra Ella Johansen.
Vid Gymnasier holder onsdag i næste uge en lignende brobygningsdag i udskolingen på Auning Skole.