Fortsæt til indhold

Fodboldskole ud af corona-skyggen

Samfund

Med ganske små justeringer i blandt andet gruppeopdelingen og tidspunkter for spisepauserne samt naturligvis konstante påmindelser om den gode corona-hygiejne, lykkedes det heldigvis også i 2020 at afvikle årets fodboldskole i Ebeltoft.

I hele uge 27 var godt 100 fodboldglade- og gale fodboldskoleelever samlet på boldbanerne, hvor de i mindre grupper end normalt, fik al den fodboldtræning, som de under helt normale omstændigheder får på sommerens fodboldskoler. Og ganske som i helt normale år, fik fodboldskoleeleverne også i år lov til at slutte af med at give trænerne en heftig skylle i den traditionelle vandkamp.