Fortsæt til indhold

Kattegatcentret: Vi er dybt skuffede

Samfund

I Kattegatcentret er der ikke meget forståelse for gårsdagens udmelding om næste fase af genåbningen af Danmark.

Her blev det således gjort klart, at Kattegatcentret endnu ikke kan genåbne, og det skuffer direktør Helle Hegelund Knudsen.

”Det var meget overraskende og skuffende at vi ikke kom med i fase 2 genåbningen. Vi har været klar til genåbning i flere uger, og vi har i vores branche udarbejdet specifikke guidelines for zoologiske haver og akvarier, til at overholde regeringens retningslinjer og reducere smitterisiko Samtidig har Statens Seruminstitut vurderet os til at være i den laveste kategori med hensyn til smittefare. Derfor er det meget overraskende at vi ikke er med i denne runde af genåbninger, siger Helle Hegelund Knudsen, som dermed står over for en endnu hårdere økonomisk udfordring på grund af nedlukningen.

”Det rammer os økonomiske meget hårdt for hver dag vi er nedlukket. Vi står lige foran højsæsonen hvor vi skal tjene den væsentligste del af vores omsætning der skal sikre vores økonomi helt frem til næste højsæson i foråret 2021. Jeg håber meget på at vi kan komme med i en snarlig genåbning,” lyder det fra Helle Hegelund Knudsen.