Djurslands golfklubber lukker
Indtil nu har det stadig været muligt at tage en runde golf og få lidt frisk luft på Djurslands golfbaner under skærpede restriktioner i forbindelse med corona-krisen.
Det slutter dog nu. Dansk Golf Union har efter, statsministerens meddelelse om at blandt andet caféer og restauranter skal lukke, anbefalet de danske golfklubber at lukke ned.
Den anbefaling følges over hele Djursland, hvor Kalø Golf Club, Ebeltoft Golf Club, Grenaa Golfklub, Norddjurs Golfklub og Lübker Golf & Spa alle meddeler, at de følger anbefalingerne og lukker banerne ned indtil slutningen af marts.