Letbanen kører nu på strøm, optimisme og stikpiller

Letbanen kørte fra Aarhus fra morgenen af, så kørte den over Ryomgård og tog igen derfra. Den kørte ud mod kysten, hvor den endte helt i Grenaa. Turen var en ganske dejlig rejse, ned ved Kolindsund, ud mod havet, gennem Djursland, da man søndag 12. maj endelig, endelig rejste med et letbanetog fyldt med de for nuværende vigtigste interessenter i jernbanestrækningen, der binder Djursland sammen med Aarhus og storbyens sydlige opland ned til Odder.

Det er 14 dage siden, letbanen havde sin første officielle arbejdsdag på strækningen Grenaa-Aarhus og omvendt, men det var tydeligvis denne dag, som folket langs jernbanen havde ventet på at krydse af. Om bord på toget var der socialdemokratisk fællesskab, idet borgmestrene fra Djursland-kommunerne Jan Petersen og Ole Bollesen havde selskab af - naturligvis - Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard.

Midt i en valgkampstid havde det selvfølgelig givet letbanen lidt ligevægt, hvis transportminister Ole Birk Olesen (LA) havde honoreret den oprindelige plan, som også inkluderede ham i det tog, der markerede, at Danmarks første letbane nu har færdiggjort sin første etape.

Ministeren meldte dog afbud på dagen. Midt i valgkampen kunne han ellers være nået ud til mange vælgere i Østjyllands Storkreds, hvor han er opstillet. Men ham om det.

Utrolig længe venten

Da letbanen klokken 10.05 og helt til tiden forlod stationen på Østbanetorvet i Aarhus, var det nu heller ikke politik, der ligefrem fyldte rejsen. Det var festen og optimismen. Allerede på dette særtogs første stoppested i Lystrup mærkede man, at de utallige trængsler, der konstant har fulgt i halen på letbanen, de var - i hvert fald for en stund - skubbet til side for at komme den positive indstilling til projektet i hu. Det huskede Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard da også at takke for på perronen i Lystrup.

”Det er en investering på fire milliarder, der har givet os 110 kilometer letbane, der strækker sig over de fire kommuner. Vi håber, at vi på sigt kan udvide letbanen, så det bliver et endnu større og mere forgrenet netværk, som sikrer at vi har en balance i trafikken. Derfor er det her et kæmpe løft, som vi har ventet på længe. Utrolig længe. Og tak for, at I har udholdt alt bøvlet og besværet. Det skulle gerne blive det hele værd, når vi nu får lov for alvor at opleve letbanen i sikker drift og komme til tiden og komme sikkert frem,” sagde Jacob Bundsgaard.

En reporters kvaler

Det der med at komme til tiden begyndte dog også at blive småproblematisk for særtoget. Stationsbyernes begejstrede festivitas og de mange mennesker, der hvert enkelt sted gerne ville nå at sende togets passagerer af sted med et par velmenende ord begyndte at tære på tidsplanen.

Det måtte denne artikels forfatter sande, da jeg efter en snak om jernbanens betydning med en af Hjortshøjs borgere, pludselig kun kunne ane bagenden af letbanens videre færd mod Djursland. Her har man gået og ventet på letbanen, og så gider den ikke engang at gengælde tjenesten. Ja ja.

Ret skal dog være ret, og midt i al den begejstrede larm fra de feststemte fremmødte, har jeg formentlig overhørt anmodningen om tilbagetrækning til særtoget. En ærgerlig situation er det dog ikke desto mindre at stå og spejde ud i horisonten fra en perron i Hjortshøj, når søndagen er afsat til at følge letbanen helt til endestationen i Grenaa.

Derfor kan man i samme ombæring godt gå og blive behageligt varm om hjertet, når man i samme situation, støder på mennesker som Ulla Engelund, som uden videre tilbyder at bringe en uopmærksom reporter til næste stop på letbanens rute. Hvad skulle vi egentlig gøre uden hinanden? En gigantisk tak er hermed reserveret på disse linjer til Ulla Engelund. Og til privatbilismen.

Dampdragens banemand

Med Ullas ferme egenskaber bag et rat lykkedes det at fange letbanen igen i Mørke. Faktisk ankom jeg før toget, og det gav en velkommen lejlighed til at træde af på naturens vegne. Det er der nemlig, hvis nogen skulle være i tvivl, ikke mulighed for i letbanen. Heller ikke i et særtog.

Mørke er en af de fem stationer i Syddjurs Kommune, og det var således også en af fem gange, Syddjurs-borgmester Ole Bollesen citerede H.C. Andersens ’Jylland mellem tvende have’, hvori digteren på en af sine rejser beskriver datidens tog som en ’dampdrage’.

”Tillykke, Mørke, med jeres nye letbane, der nu kan transportere jer til Aarhus og til Grenaa. Der er en anden ting, der er bemærkelsesværdig. Dampdragen fløj igennem bøndergårde, men det her er jo en forskel. Letbanen kører på strøm, når den flyver igennem Djursland, så i forhold til tidligere er der en stor forskel i vores arbejde for klimaet,” konstaterede Ole Bollesen.

Og den flyver rigtig nok hurtigt, den nye eldrevne drage. I Thorsager synes de faktisk, at den flyver lidt for hurtigt. På søndagens særkørsel var Thorsager næste stop efter Mørke, men sådan er det ikke, når det igen bliver hverdag. Stationen står ganske vist klar, men bureaukratiets sikkerhedsgodkendelser tillader indtil videre ikke, at letbanen standser her på den daglige rute, så selv om Thorsager sandelig også var hoppet i festtøjet, så skortede det ikke på stikpiller fra blandt andet distriktsrådet, som bemærkede, at Thorsager er den eneste station i Syddjurs Kommune, som er bygget specielt til letbanen, men det er også den eneste station, som toget ikke standser ved. Den indtil videre halve løsning markerede borgerne ved at servere halve stykker kage og halve kopper kaffe i festteltet.

Da borgmestrene og resten af særtoget passagerer, der også talte Dansk Folkepartis trafikordfører Kim Christiansen og Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører Leif Lahn, igen gik om bord, var det med en syngende stikpille, da et lille kor havde komponeret linjerne ’Der kører et tog, det kører stærkt. Det holder vist først i Grenaa. Mon vi må komme med? Det vil vi virkelig gerne’, og selv om det absolut blev leveret med et glimt i øjet, så gjorde budskabet indtryk hos borgmesteren.

”Jeg synes, de tager det rigtig pænt i Thorsager, men det gør da indtryk, og det er jo flovt, at de her ting, som er rent bureaukrati, ikke er på plads endnu. Det er klart, der kommer små stikpiller undervejs. Det havde vi også regnet med,” sagde Ole Bollesen med et smil.

Bente, længe leve

I den oprindelige tidsplan for fejringerne skulle toget være en del af folkefesten i Ryomgård i 20 minutter. Den plan blev skåret markant ned, da særtoget efterhånden lå et godt stykke efter køreplanen. Gennem mikrofonen måtte Ole Bollesen således for en kort stund agere informationsmedarbejder for letbanen og kalde passagererne til toget.

En lignende tydelig kommunikation havde været velkommen, da letbanen nåede sidste stop i Syddjurs, Kolind. Efter den lettere pinlige hændelse i Hjortshøj havde skribenten her lovet sig selv at blive i absolut nærhed af letbanen. Derfor var det med lige dele mistro og voldsomt blussende kinder, at jeg ud af øjenkrogen, imens jeg var i gang med at fotografere motorcykelklubben Wild Hogs imponerende diesel-optog og fine kontrast til letbanen, kunne ane, at den eldrevne drage endnu engang forlod en perron uden mig i bugen. På sådan et tidspunkt er det helt naturligt at sætte spørgsmålstegn ved sin egen intelligens!

Heldigvis er Kolind ikke kun igen stationsby, men også hjemby for et sted, der er gennemsyret af medmenneskelighed, så Bente Møller, der er leder af det sociale værested Kafé Kolind, skulle ikke se længe på mine hundeøjne eller høre ret mange ord om mine genopstandne transportproblemer, før hun tilbød at fragte mig til Grenaa. Det kan godt være, at der blev råbt længe hurra for letbanen, mens særtoget holdt i Kolind, men jeg råbte altså mest af alt længe leve og hurra for Bente.

Rejsen fortsætter

Da toget igen var indhentet, kunne Norddjurs-borgmester Jan Petersen fortælle, at toget også var begyndt at køre fra Kolind uden ham. Han har dog tilsyneladende en tråd eller to at trække i, som undertegnede ikke er i besiddelse af, og i denne situation; godt for det. Jan Petersen ville i hvert fald have ærgret sig, hvis særtoget havde anløbet Grenaa uden ham, for dagens officielle indvielse af Grenaabanens afløser er noget borgmesteren i særdeleshed har glædet sig til.

”Det er altså en dag, jeg har ventet på i 21 år. I 1998 mødte jeg et forslag om, at jernbanen til Grenaa skulle lukkes. Flere gange har der været forsøg på at koble Grenaa af ved at skære forbindelsen tidligere. Det har været en sej kamp, men nu er vi her, og vi er koblet på med strøm, og mon ikke noget af den strøm kommer fra Anholt Vindmøllepark,” spurgte Jan Petersen retorisk, inden han benyttede lejligheden til at gøre opmærksom på, at selv om letbanen ender helt derude i Grenaa, så det ikke nødvendigvis her, rejsen ender.

”Jeg synes, vi skal ønske Syddjurs og Aarhus, og sådan set også det øvrige Østjylland, tillykke med det her, for I har virkelig i ganske lang tid haft brug for at være forbundet med Norddjurs. I har savnet den lette adgang til Danmarks bedste badestrande, en lettere adgang til at komme til Sverige, og for den sags skyld Anholt, for det her er ikke en endestation. Det er et stop på vej til noget andet,” fastslog Jan Petersen med en blanding af humor og alvor i stemmen, som letbanens kommende passagerer selv må sortere i.