Et vaskeægte kanonnedslag i lokalhistorien
Peter Sørensen har efter mange år fundet et fysisk bevis for lokale maritime drillerier og dårligt indstillede sigtekorn under Englandskrigene.
Når man står og kigger ud over Gjerrild Bugt på sådan en let diset, men solrig og mild februardag i 2019, er det ganske svært at forestille sig, at den fredelige kyststrækning med Sangstrup og Karlby Klinter i ryggen har været skueplads for drabelige søslag.
Ikke desto mindre udgør området en væsentlig del af Danmarkshistorien - blandt andet under Englandskrigene fra 1801-1814. Den lokale indflydelse på den store historie har igennem mange år været Peter Sørensens helt store interesse. Så stor, at han har skrevet flere bøger om lokalhistorien langs Djurslands kyster, og i hans seneste bog ”Fra urtid til nutid ved Djurslands kalkklinter” beskriver han, hvordan man stadig kan se aftryk fra kanonkugler i klinterne i Gjerrild Bugt. Siden ungdomsårene har det været lidt af en drøm for Peter Sørensen at finde en hel kanonkugle som den fysiske understøttelse af historierne, og i sidste uge skete det.
”Det var på mange måder et sammentræf af heldige omstændigheder. Min kone og jeg gik et sted, man normalt ikke kan komme til, fordi vandet står helt op til klinten. Sidste år var jeg der kun et par gange, men der var meget lavvandet den dag i sidste uge, så det var lidt et lykketræf, at vi kunne komme derom, inden vandet kom igen, for sådan en kanonkugle kan jo let trille ud i vandet igen,” fortæller Peter Sørensen begejstret.
Engelsk overskud
Kanonkuglen vejer et kilo og bærer tydeligt præg af, at den har siddet i Sangstrup Klint igennem mange år, da der har dannet sig en skal af kalk rundt om. Årsagen til, at kanonkuglerne overhovedet har ramt klinterne er ganske kuriøs.
I Napoleonskrigene var Danmark allieret med Frankrig, men efter Englands bombardement af København i 1807 tog englænderne den dansk-norske flåde som krigsbytte. Det betød, at danskerne var henvist til at genere den britiske skibsfart med små manøvredygtige kanonbåde langs kysterne, og netop på grund af størrelsen af disse både, lykkedes det ind imellem at komme tæt på briternes store skibe, fortæller Peter Sørensen.
”Englænderne var jo vant til at skyde på andre store skibe, så de kunne ikke rette deres kanoner ind efter at ramme de små både. Det betød, at de faktisk skød hen over hovederne på danskerne, og det resulterede altså i de mange kanonnedslag i klinterne,” forklarer Peter Sørensen, der samtidig også afkræfter teorierne om, at hullerne i klinterne kan stamme fra 2. Verdenskrig.
”Der er nogen, der mener, at tyskerne brugte klinterne som mål til at indskyde kanoner, men det kan slet ikke passe. Under både 1. og 2. Verdenskrig var kanonkuglerne for længst blevet afløst af granater, der var langt mere ødelæggende, så det har ikke noget på sig,” fastslår historieentusiasten.
Opfyldt livsdrøm
Den nyfundne kanonkugle skal nu hjem og være en del af Peter Sørensens personlige samling af genstande, han har fundet i området. En samling der er gået hen og blevet til et mindre museum og et vidnesbyrd om, hvordan livet er blevet levet i lokalområdet gennem tiden.
Kanonkuglen får således plads ved siden af en anden og lidt større kugle, som en af Peter Sørensen forfædre har fundet på marken. Hvornår den er fundet, melder historien ikke noget om, men sikkert er det, at det er mange år siden, der sidst er fundet en hel kanonkugle fra den lokale strid med briterne for over 200 år siden. Derfor rangerer dette fund også meget højt for Peter Sørensen.
”Det har en stor betydning for mig at have fundet sådan en kanonkugle, efter jeg i så mange år har kigget på hullerne i klinterne. Det har jeg altid håbet på ville ske, men ikke altid troet på. Det er jo en følelse af at blive ramt af historiens vingesus. Det er jo et bevis for, at det er sket. Og så er der glæden ved at finde sådan en kugle, som jeg har gået og ledt efter. Det er en stor oplevelse at få. Man kan næsten sige, det er en livsdrøm,” konstaterer Peter Sørensen.