Opdateret: Enhedslisten trækker sig også fra budgetforhandlingerne

Samtidig med SF valgte Enhedslisten også at trække sig fra budgetforhandlingerne sent tirsdag aften.

Enhedslistens medlem af kommunalbestyrelsen Ulf Harbo kan ikke længere se partiet stå inde for de besparelser, der allerede næste år vil ramme kommunen hårdt.

”Der er lavet en økonomisk ramme der er alt for ambitiøs, fordi man vil have bygget kassebeholdningen meget, meget hurtigt op. Det gør at de besparelser, der kommer i 2019, de bliver nærmest dobbelt så voldsomme, som de behøver at være. Det syne jeg ikke er rimeligt. Jeg tror det er mere ødelæggende for vores kommune og kommer til at koste økonomisk på sigt, fordi der er nogle af de ting, man lukker, der ikke bare lige kan åbnes igen. De udfylder jo en opgave,der gør at nogle mennesker får noget hjælp, og hvis de ikke får den hjælp, så bliver det dyrt på sigt,” siger Ulf Harbo og peger blandt andet på nedskæringerne i ældreplejen, der kan resultere i at færre ældre borgere kan klare sig selv.

Store knaster

Da det første budgetforslag landede i august valgte Enhedslisten ellers at bakke op om budgettet, mens både Liberal Alliance og Konservative valgte at trække sig fra forhandlingerne. Siden da er det tilsyneladende ikke lykkedes at rykke forhandlingerne ret meget, for Ulf Harbo lægger ikke skjul på, at grunden til, at han dengang gik ind i forhandlingerne, var med håbet om at kunne rykke kraftigt ved nogle af besparelserne. Det gælder blandt andet forslaget til den nye skolestruktur, som Ulf Harbo kalder ”en af de helt store knaster.”

”Den nye skolestruktur er simpelhen en uholdbar løsning, der kun kommer til at holde ganske få år, fordi den er ikke bæredygtig. Man laver nogle meget, meget voldsomme indgreb i både børn og forældre og læreres liv, ved at samle skoler og klasseoptimere på tværs af de skoler, der i nogle tilfælde ligger 10 kilometer fra hinanden. Der er ingen andre kommuner, der klasseoptimerer på den måde, vi har tænkt os at gøre, så det er jo et kæmpe eksperiment, som de fleste synes er hul i hovedet, men det er ligesom om, at løbet er kørt, og man ikke kan lave om nu, fordi man er så langt henne i processen,” siger Ulf Harbo, der heller ikke er imponeret over de fortsatte tanker om, at der kun skal være to overbygningsskoler i Norddjurs Kommune.

”Man ved, at børn nogle gange har brug for en ny start, hvis man er kommet ind i nogle dårlige vaner eller dårlig trivsel. Hvis man kun har én overbygningsskole skole i Grenaa og en i Auning, så er der bare ikke nogen muligheder tilbage og det er uholdbart. Både menneskeligt og pædagogisk,” mener Ulf Harbo med reference til, at der i forslaget er lagt op til at fjerne overbygningen i Ørum, der repræsenterer midten af kommunen.

”Man begynder at udhule de skoler der er, og så begynder eleverne at vælge friskoler i stedet for. Det er en langsom kvælning af skolerne. Vi skal have en mangfoldig skole, hvor man har muligheder inden for en vis radius. Også til et helt samlet skoleforløb,” fastslår han.