Tredje dag med over 2.000: Smitten stadig rekordhøj i Aarhus
For tredje dag i streg ligger smittetallet i Aarhus Kommune over 2.000, viser dagens coronatal.
2.616.
Så mange aarhusianere har fået et positivt prøvesvar det seneste døgn, viser tal fra Aarhus Kommune.
Det er tredje dag i træk, at smittetallet ligger over 2.000, og i øjeblikket ligger alle kommunens sogne over minimum én af de tre grænseværdier, der tidligere udløste en lukning. 53 sogne ligger over alle tre grænseværdier, som er en lokal incidens på over 800, 20 eller færre smittede de seneste syv dage og en positivprocent på tre procent eller under.
I Aarhus C er smittetrykket størst med 485 tilfælde, mens der i Viby J er registreret 265 nye tilfælde.
Smitten løber stærkest i aldersgruppen 10-19-årige, hvor 644 af de smittede befinder sig, mens de 20-29-årige udgør aldersgruppen med næst flest smittetilfælde med 550.
Det lokale smittetal er mere end fordoblet siden 1. januar, men indlæggelsestallet holder sig forholdsvis i ro, hvor gårsdagens indlæggelsestal er vokset med fire siden mandag og lægger på 26.