Grøn energi giver bagslag: Fjernvarmepriserne vokser med 30 procent i Gl. Rye
Markant voksende priser på el og naturgas gør det nødvendigt for Rye Kraftvarmeværk at prisen hæve fra 1. maj.
El- og gasprisernes himmelflugt de seneste måneder har for alvor ramt Rye Kraftvarmeværk, der nu ikke kan se anden udvej, end at sætte prisen på fjernvarmen op. For en gennemsnitlig husstand betyder det en prisstigning på 30 procent. Stigningen er gældende fra 1. maj oplyser værkets formand, Søren Frandsen.
Fjernvarmen i Gl. Rye er baseret på moderne, CO2-neutral varmepumpedrift, der producerer 75-80 procent af fjernvarmen suppleret med en naturgaskedel som lejlighedsvis backup. Denne kombination har indtil for nylig sikret Gl. Rye fjernvarmepriser under landsgennemsnittet, men nu ser situationen på energimarkedet anderledes dyster ud.
Lige nu er vi ramt af forskellige uheldige omstændigheder. El-prisen tredoblet og prisen på naturgas er femdoblet i forhold til samme tid sidste år.Søren Frandsen, formand Rye Kraftvarmeværk
»Lige nu er vi ramt af forskellige uheldige omstændigheder. Der er mindre vand i de norske elve på grund af et fald i nedbøren, og derfor er el-prisen tredoblet. Og prisen på naturgas er femdoblet i forhold til samme tid sidste år på grund af en kombination af tomme lagre og øget forbrug i forbindelse med den gradvise corona-genåbning. Vi håber naturligvis, at det er forbigående, men vi er nødt til at være forberedt på det modsatte. Det der sker nu med energi- og råvarepriserne, er globalt. Der er en nervøsitet og politiske spændinger mellem øst og vest. Det er klart, det gælder alle i branchen, nogle mere end andre, og lige nu er flis-værkerne ikke så hårdt ramt som os andre,« konstaterer han.
Rye Kraftvarmeværk har derfor besluttet at fordoble forbrugsbidraget fra 200 til 400 før moms per megawatt-time. Da prisen bygger på et fast effektbidrag, bliver den gennemsnitlige stigning ikke en fordobling for forbrugerne, men ”kun” cirka 30 procent.
»Beslutningen er trist, men nødvendig. For at illustrere stigningen kan vi tage udgangspunkt i et såkaldte standardhus på 130 kvadratmeter og et årligt forbrug på 18,1 megawatt-timer. Her vil prisen stige fra cirka 15.000 kr. 19.500 kr. om året,« forklarer formanden og tilføjer, at det er sådan et typisk hus fra 1970’erne, som der er en del af i området.
Træls bump på vejen
Den øgede fjernvarmepris er en kæmpe streg i regningen for bestyrelsen, som i de senere år har haft øjnene stift rettet mod CO2-regnskabet:
Gennem vores overgang fra 100 procent gasdrift til 75-80 procent varmepumpe- og solvarmedrift har vi opnået en stor prisnedsættelse over de seneste syv år. Denne prisstigning er derfor et møgirriterende bump på vejen.
»Vi har fulgt Folketingets målsætning om, at vi skal frigøre os fra de fossile brændstoffer og producere grøn energi. Derfor investerede vi i et moderne varmepumpeanlæg, og producerer det meste af varmen på grundvandet og resten med naturgas. Gennem vores overgang fra 100 procent gasdrift til 75-80 procent varmepumpe- og solvarmedrift har vi opnået en stor prisnedsættelse over de seneste syv år. Denne prisstigning er derfor et møgirriterende bump på vejen. Vi er dog stadig væsentligt under prisen for olie- og elbaseret varme, samt ikke mindst under prisniveauet fra før varmepumpen og solvarmeanlægget blev sat i drift,« pointerer Søren Frandsen.
Værket blev i starten af 2010’erne rådet til at fravælge flis-fyring, da der skulle omlægges til klimavenlig drift. En energikilde, som ellers er upåvirket af gas- og elpriser.
»Vi droppede biomasse for at undgå lastbiler med flis op og ned gennem byen, og fordi vi ikke anser biomasse for CO2-neutral energi. Varmepumpedriften var og er en grønnere løsning, men her og nu desværre en dyrere løsning. Vores mål er stadig at komme helt af med naturgassen og blive 100 procent CO2-neutrale,« fastslår Søren Frandsen.
Bestyrelsen og dens rådgivere monitorerer konstant gas- og elpriserne og vil justere priserne tilbage til landsgennemsnittet, og gerne under, i det øjeblik, det igen bliver muligt.