Aarhusianske børn bliver testet for ordblindhed
Som en del af den obligatoriske skolegang bliver skolebørn på 2. klassetrin testet for ordblindhed. Testens resultater for 2021 er blevet offentliggjort.
Aarhusianske børn i 2. klasse screenes for ordblindhed på alle kommunale skoler.
Det fremgår af en orientering fra et Børn- og Ungeudvalget-møde onsdag 14. januar.
Screeningen for 2021 viste, at 5,8 procent af de aarhusianske 2. klasseselever er i risiko for ordblindsvanskeligheder.
Obligatorisk test
Tilbage i 2016 blev det besluttet af byrådet, at en sådan screening er obligatorisk og ske én gang årligt.
I 2021 er 2.705 ud af 2.834 2. klasseselever blevet testet for risiko for ordblindhed med DVO - en procedure, der er udviklet af Dansk Videncenter for ordblindhed i 2007. Og testen viste af 5,8 procent af eleverne er i risiko for dyslektiske og svære dyslektiske vanskeligheder - altså ordblindhed - hvilket svarer til de forrige års resultater.
Det anslås af læseforskere, at der på landsplan er 7-8 procent af den danske befolkning, der har ordblindshedsbesvær.
Svingende grænseværdi
Denne landsdækkende obligatoriske test skyldes ønsket om en tidlig indsats, så ethvert barn med disse vanskeligheder, kan støttes.
Når testen skal tages, sker det ved en prøve i stavning i fællesskab. Derfra skal elever, der rammer under en bestemt grænseværdi, igennem endnu en test, der vil være individuel.
DVO-testen benytter sig af en grænseværdi på otte rigtige. Denne værdi anvender 30 procent af skolerne sig af. De resterende 70 procent har været værdisat til et sted mellem 10 og 16 - her er der også skoler, der rapporterer om ’individuelle opmærksomheder’, der kan udløse en individuel test - uanset grænseværdien. Der er her nærmere tale om en faglig vurdering fra skolernes side.
En ny test er i gang med at blive udviklet som følge af regerings ordblindeudspil fra 2019. Den forventes at blive taget i brug i 2024.