Fortsæt til indhold

Elektrificeringen af jernbanen rykker tættere på

10 broer i kommunen skal have foretaget ændringer eller skiftes helt ud

Samfund

Elektrificering Den har været længe undervejs, elektrificeringen af jernbanestrækningen mellem Fredericia og Aarhus, men nu begynder det at blive alvor. 22. april har Statens Ekspropriationer i Jylland således meldt sin ankomst i Skanderborg og Stilling.

I Skanderborg holdes et orienterende møde på Fælleden, og i Stilling mødes der ind på Stilling Byvej, hvorfra der skal kigges på otte grunde med henblik på ekspropriation. De berørte grundejere kan, fremgår det, forvente en økonomisk afklaring på stedet.

Hele banestrækningen gennem Skanderborg Kommune blilver berørt af elektrificeringen. Og følgende broer skal have ’en omgang’:

Båstrupvej: Brodækket hæves

Fårbjergvej. Ny vejbro

Hylkevej: Ny vejbro

Horsensvej: Brodækket hæves

Korsvej: Ny vejbro

Gl. Randersvej: Ny vejbro

Randersvej: Sporet sænkes

Lynghøjvej: Brodækket hæves

Bjertrupvej: Ny stibro

Skanderborgvej: Ny vejbro inklusiv stier i begge sider

Hørning Station: Brodækket hæves

Ifølge Banedanmark skal broarbejdet udføres fra 2020-2022.

Skinnefræser på natlige krybeture i Skanderborg

Ny jernbane? Banedanmark har grundlag klar

Alken frygter stadig stråling fra mobilmast: ”Vi vil ikke være del af et forsøg”