Tvangslukkede butikker i Bloms får udsat huslejebetaling
Bloms Butikscenter i Skanderborg var et af de storcentre, der blev ramt af regeringenss tirsdags-corona-stramning, hvor eksempelvis frisører, massører og storcentre blev tvangslukket. Derfor er det kun Føtex og Skanderborg Apotek, der har åbent i Bloms. Og dermed forsvinder hovedparten af indtægten for en række butikker. Men der er en hjælpende hånd på vej fra ejerne af Bloms.
Bandagist: Hjælpende hånd fra kommunen gør en stor forskel
”Vi har meddelt de forrretningsdrivende i Bloms, der er blevet lukket ned, at de ikke behøver at betale husleje i 2. kvartal. Det er klart, at når der ikke er en omsætning, så kan det være svært at betale husleje,” siger centermanager Flemming Enghave.
Han fortæller, at den udskudte husleje i stedet skal betales over de efterfølgende 12 måneder.
”Det gør, at butikkerne her og nu i hvert fald ikke skal presses af at skulle betale husleje,” siger han.
Sydøstjyllands Politi var fra morgenen forbi Bloms for at tjekke, om de tvangslukkede butikker overholdt forbuddet mod at åbne. Det viste sig at være tilfældet.
//
Frisør tvunget til at lukke: Rørt over opbakningen
Hjælp til trængte erhvervsdrivende: Kommunen betaler sine regninger nu
Trods coronavirus: Du får stadig hentet skrald - sådan da