Fortsæt til indhold

Danmarks største SkiOutlet kommer til Skanderborg

Den 5. og 6. februar lægger SkiOutlet vejen forbi Skanderborg med deres udvalg af ski og skiudstyr

Samfund
sra

Det sidste par vintre har skiglade danskere haft svært ved at komme afsted til pisterne i Alperne eller på de norske fjelde. Men nu hvor restriktionerne begynder at forsvinde, og skiferier igen er en mulighed, kan det give anledning til at overveje, om man har det rigtige skiudstyr.

For intet ødelægger en skiferie som støvler, der er for små, eller ski, du ikke kan styre., og alle, der har prøvet at købe skiudstyr i en almindelig sportsbutik på gågaden, ved også godt, at det kan være en halvsvær opgave. Udbuddet er sjældent ret stort, og det er næsten umuligt at finde det, man søger.

»Det er fordi, skiudstyr er en sæsonvarer, og sæsonen er så kort og pladskrævende, at de fleste sportsbutikker simpelthen ikke har plads til at have skiudstyr, når det reelt kun sælges i en til to måneder om året. Derfor er det også begrænset, hvad personalet ved om ski og skiudstyr,« siger Danni Frederiksen, indehaver af SkiOutlet.

Netop fordi det kan være svært at finde de rigtige varer, startede Danni Frederiksen for fire år siden et skioutlet i hjembyen Odder. Det blev så stor en succes, at han året efter prøvede at udvide konceptet til nogle af de omkringliggende byer. Og det viste sig at være en god ide.

»Det danske skifolk har taget godt imod vores store udvalg af skitøj og hardware fra de mest populære mærker. Ikke kun pga. besparelser på op til 70% men også fordi vores ski-eksperter ikke lader nogen slippe uden kyndig og grundig vejledning. Det helt rigtige udstyr til lige præcis dig, det er vores kongstanke,« afslutter Danni Frederiksen, der regner med at komme op i nærheden af 35-40.000 besøgende i løbet af de seks uger, SkiOutlet drager rundt i landet.

I år er konceptet udvidet, så SkiOutlet når ud til 12 byer i hele landet. Heriblandt altså Skanderborg.

Det er Sct. Georggården, Plantagevej 7 i Skanderborg, der lægger gulv til i weekenden den 5. og d. 6. februar, begge dage fra 10.00-16.00.