Pillet af skærmen: Derfor kan du ikke se X-Factor i aften
Det populære fredagsprogram X-Factor vil ikke være at finde på tv-skærmen som vanligt denne fredag.
Seermagneten X-Factor har siden 1. januar taget hul på sin 15. sæson, men i aften har programmet måttet lade livet på sendefladen.
Programmet, der normalt sendes fredag aften kl. 20.00 bliver ekstraordinært flyttet til lørdag - samme tid.
Det skriver TV2.
Det skyldes en ganske særlig sportsbegivenhed, der rydder fredagens sendeflade, forklarer planchefen på TV2.
Det danske herrelandshold i håndbold tordner nemlig sammen med Spanien i semifinalen ved EM kl. 18.00, og efterfølgende vises den anden EM-semifinale mellem Frankrig og Sverige kl. 20.30.
Aftenen på TV2 står dermed i håndboldens tegn - og derfor må det populære underholdningsprogram lade livet fredag aften.
Kan man ikke vente med at følge de håbefulde sangere og dommerne Thomas Blachman, Kwamie Liv og Martin Jensen, kan man ifølge tv-kanalen streame afsnittet allerede nu på TV2 Play som abonnent.
Ellers må man altså væbne sig med tålmodighed et døgn mere end sædvanligt.