Stormflod rammer landet: Vandet stiger især i Aarhus Bugt
Malik er blæst væk fra Danmark, som nu forventes at blive ramt af stormflod.
Imens stormen Malik er ved at befinde sig godt henover Finland, så kan dens efterdønninger for alvor mærkes over hele landet søndag. I den østlige del af landet kan der i løbet af formiddagen stadig være vindstød af storm eller stærk storm. Vandstanden er stigende, og ved flere kyster er der risiko for oversvømmelser, skriver DMI.
»Vandstanden ventes i de indre danske farvande at komme over de kritiske grænser,« lyder morgenens melding fra meteorolog Bolette Brødsgaard.
Hos TV2 Vejret forventes vandstanden især at stige i Aarhus Bugt, det nordlige Fyn, det nordlige Sjælland, Isefjorden og Roskilde Fjord. Disse områder er særlig udsat for oversvømmelser frem til mandag morgen, lyder varslet.
Følg Lokalavisens liveblog om stormen Malik her.