Efter knivdrab: »Skole iværksætter kriseplan«

Folkeskolen i Ebeltoft fik i sidste uge brug for at aktivere sin beredskabsplan for sorg og krise, efter en kvinde blev brutalt dræbt med kniv af sin samlever. Familiens ene datter går i 8. klasse på Ebeltoft skole.

»Vi kan aldrig forberede os på noget så forfærdeligt, men netop fordi, det er så frygtelig en hændelse, er det vigtigt, vi har en plan, så vi ved præcis, hvad vi skal gøre,« udtaler skoleleder ved Ebeltoft Skole, Lars Lau Frederiksen.

Mandag morgen

Da skolelederen søndag får kendskab til tragedien, sender han en besked ud til forældrene. Her gør han opmærksom på, at skolen har en plan for, hvordan de vil modtage eleverne i 8. klasse, hvis klassekammerat netop havde mistet sin mor under de værst tænkelige omstændigheder.

Mandag morgen modtages klassen af en lærer, de kender rigtig godt. Lars Lau Frederiksen var også til stede sammen med en af skolens vejledere, som har en psykologisk baggrund.

»Vi snakker lidt om, hvad der er sket og om, at vi skal holde os til fakta og ikke lade os rive med af rygter. Eleverne er fattede, og det hele foregår stille og roligt. Jeg spørger, om alle har talt med deres forældre derhjemme, og det har de,« fortæller Lars Lau Frederiksen. Da det er erfaringen, at børn i den alder nogle gange er tilbageholdende med at fortælle alt for meget i større forsamlinger, så har læreren og vejlederen besluttet, at de går en tur med klassen. Det giver mulighed for at snakke sammen i mindre grupper.

»Vi taler blandt andet om, hvad det vil sige at miste, og hvad der er en naturlig reaktion, især under de her omstændigheder. Nogle har prøvet at miste, og andre har ikke. Nogle græder, andre ikke, og sådan er vi forskellige. Jeg tror, det trods alt blev en god dag, for dem der var mødt op.«

I resten af udskolingsklasserne var der også en, for eleverne, kendt lærer, og alle brugte tiden på at vende den frygtelige hændelse og reaktionerne på den.

»Det hører jo med til historien her, at den falder uden for det vi normalt tackler af elevers tab af en forælder. Det svære for vores personale i denne konkrete sag, er, at vi ikke kan snakke så meget om, hvad der helt præcist er sket, for vi ved jo ikke meget, og vi skal ikke spekulere i det.«

Nødvendigt med en plan

I Danmark er det lovpligtigt for skoler at have en plan for håndtering af sorg og krise. I Syddjurs Kommune har hver skole sin egen, men fælles for dem er, at de er meget detaljerede, så alle voksne, både ledelse, lærere og pædagoger ved, hvad de skal gøre.

Chef for børn og læring i Syddjurs Kommune, Per Viggo Larsen, er tryg ved skolernes evne til at håndtere svære kriser.

»Det er en tragisk hændelse, vi her er vidner til, og alle mine tanker går til børnene. Skolen, kammerater og lærere, er en central del af ethvert barns liv, så det er selvfølgelig vigtigt, at vi håndterer en sag som denne med den største professionalitet,« udtaler han.

Og der er planerne gode at have.

»I sådan en situation kan man jo også som fagperson være voldsomt personligt berørt, og så er der stor støtte og tryghed i at stå med en manual, som er drøftet godt igennem på forhånd,« siger Per Viggo Larsen

Vigtigt at tale om det

Ofte er det klasselæreren, som står med kontakten til eleven, men ungdomsskolen inddrages også, hvis det er relevant. I det hele taget gøres der meget ud af at aktivere hele netværket rundt om det ramte barn.

Første udgave af Ebeltoft Skoles sorg- og kriseplan blev lavet efter skolesammenlægningen i 2014.

»Det er heldigvis ikke, så tit, vi har brug for den, men det har vi desværre haft et par gange i løbet af de sidste år«, fortæller skoleleder Lars Lau Frederiksen

Senest ved en forælders for tidlige død og tidligere efter et pludseligt dødsfald blandt en af skolens medarbejdere. Hver gang har det givet anledning til at gøre sig erfaringer med kriseberedskabet og justere for at forbedre.

En af de ting, skolen har taget med sig, er opfattelsen af, at det er vigtigt at tale om tingene. Både derhjemme og på skolen.

»Det er selvfølgelig godt at have sigte på, hvordan vi kommer bedst videre, men det er vigtigt at stoppe op og snakke om tingene.«

Og på dette punkt roser Lars Lau Frederiksen skolens forældre.

»Jeg oplever, at vores forældre har en god og rettidig handlemåde, når vi som skole står i en svær situation. De snakker med deres børn og er med til at sikre en god kommunikation mellem skole og hjem. Der er et fællesskab i byen, som får folk til at rykke sammen, når der er krise. Vi passer på hinanden,« siger han.

Ifølge Per Viggo Larsen, er det almindelig praksis på alle skoler i kommunen, at sorg- og kriseplaner tages op til revidering jævnligt, men at der generelt er gode erfaringer rundt om i kommunen.

»Vi har oplevet at få tilbagemeldinger fra familier, som har været igennem tragiske forløb. De roser skolerne for deres måde at håndtere dem på.«

Planerne forholder sig ikke kun til, hvad der skal ske umiddelbart efter, krisen er indtruffet. De anviser også, hvad der skal gøres på den lange bane. For eksempel, når eleven skal tilbage i skole.

»I den konkrete situation ved vi jo endnu ikke, om pigen skal fortsætte her på skolen, men vi er selvfølgelig parate til at tage imod hende og hjælpe hende og hendes kammerater med at få så god en hverdag igen som muligt,« fortæller Lars Lau Frederiksen.

Per Viggo Larsen supplerer:

»Der vil selvfølgelig stå et kriseberedskab til rådighed i lang tid efter en hændelse som denne.«