Grundsalg: 18 nye kommunale grunde i Ryomgård klar i sommeren 2022

Ryomgård Distriktsråd har længe haft fat i kravetøjet på Syddjurs Kommune i et forsøg på at fremme byggemodningen af nye kommunale byggegrunde, fordi de hidtidige for længst er udsolgt. Desuden er der stort set heller ikke flere private byggegrunde til salg.

Men nu lysner det.

De 18 nye, kommunale grunde på P. Vejsgårdsvænget forventes klar til salg i sommeren 2022.

Det oplyser Syddjurs Kommunes Jur. specialkonsulent Christina Birkved med overblikket over og ansvaret for det kommunale grundsalg til Lokalavisen.

»Jeg har været i kontakt med afdelingen Mobilitet, der står for byggemodninger i Syddjurs Kommune, og jeg har fået oplyst, at licitationen har været afholdt, og at det mandag 24. januar i år, blev klarlagt, at Gerstrøm Entreprenør ApS har fået opgaven med at byggemodne de kommende 18 grunde i næste etape på P. Vejsgårdsvænget i Ryomgård.,« skriver hun i et svar til Lokalavisen, der i weekenden spurgte til tempoet i planerne i Ryomgård.

»Mobilitet har også oplyst, at det stadig er planen, at de 18 grunde kan udbydes til salg i sommeren 2022. Der kan dog opstå forsinkelser under byggemodningsprocessen, hvilket betyder, at tidspunktet for udbud af grundene kan blive senere,« skriver hun afsluttende.

Travl Gerstrøm

I forvejen den lokale entreprenør Gerstrøm ApS i fuld gang et andet sted i Ryomgård med udstykningen Ryomgårdparken på Frederikslundvej.

Gerstrøm ApS købte udstykningen af Mikal Voigt Kjeldsen, indehaver af Ny Ryomgård, for små to år siden. Allerede dengang var der vedtaget en lokalplan for området.

Området er ca. 5,5 hektar stort. Lokalplanen giver mulighed for at der kan opføres ca. 30 parcelhuse på grunde a’ ca. 1000 m2.

Den nye udstykning afgrænses mod nord af Marienhoffvej/Frederikslundvej, som er en grusvej, der bl.a. betjener Ryomgård Fjernvarmeværk.

Mod øst afgrænses området af Frederikslundvej/Nimtoftevej, som er den overordnede forbindelsesvej fra Ryomgård til Nimtofte. Mod syd afgrænses området af erhvervsvirksomheden Center-Gros, samt af det ældre boligområde Esmarcksvej.

Skal hedde Esmarcksvej

Mikal Voigt Kjeldsen døbte i sin tid udstykningen Ryomhave, som Gerstrøm ApS siden besluttede at ændre til Ryomparken.

Det gamle, Udvalget for Natur, Teknik og Miljø, der fra årsskiftet blev omdøbt til det mere mundrette Natur-, teknik- og miljøudvalget, besluttede ikke at efterkomme et ønske fra Ryomgårdentreprenøren om at måtte kalde den kommende vej på området for Ryomparken, fordi til- og frakørsel kommer til at foregå fra Esmarcksvej.

»Vi besluttede i det tidligere udvalg ikke at efterkomme ønsket om at døbe den kommende vej for Ryomparken, fordi netop til- og frakørsel til den nye udstykning kommer til at foregå fra det gamle boligområde på Esmarcksvej,« siger Kim Lykke Jensen (S), formand for det både gamle udvalg og det nye.

Hvem var Esmarck?

Hvad der gemmer sig bag navnet Esmarck, har lokalhistoriker Jens Erik Mehlsen afdækket fortjenstfuldt i en artikel som kan læses af interesserede på Midtdjurs Lokalarkivs hjemmeside.

» Vejen er opkaldt efter en vis kammerråd Ole Esmarck (1768 - 1826). Men hvem er han egentlig?

På gamle kort kan man se hans navn som Kammerråd Esmarck som ejer af Marienhoffgården, men historien stikker langt dybere og afslører en utiltalende og selvisk mand, som vist næppe fortjener en vej opkaldt efter sig.,« indleder Jens Erik Mehlsen sin afdækning og afklædning af Ole Esmarck.

»Esmarck købte Marienhoffgården i 1816. Han drev gården ved folk, for hans hovedbeskæftigelse var at sikre sig de mange penge, han havde udlånt. Det menes, at han igennem taktiske manøvrer, vagtsomhed og plagerier formentlig fik sikret mange af sine penge. Men udstrakte kreditter var nødvendige overalt. Og nogle tab må han have lidt – helskindet slap han ikke igennem den for landet generelle miserable økonomiske situation,« fortæller lokalhistorikeren.

Han afslutter bidende og med en stille undren:

»I 1824 kan han ikke længere klare prioriteterne på Marienhoffgården og den ender samme år på tvangsauktion.

Esmarcks velmagtsdage var nu talte, og der høres ikke mere om ham før to år senere, hvor han afgik ved døden. Og dog, der hørtes alligevel noget om ham igen 1980’erne, da en vej i Ryomgård opkaldtes efter ham.«