Erhvervsuddannelse: Norddjurs topper i Region Midtjylland
Regionens kommuner ligger i den pæne ende, når det gælder andelen af unge, som vælger en erhvervsuddannelse
UDDANNELSE De unge i Region Midtjylland søger fortsat mod erhvervsskolerne, når der skal vælges uddannelsesvej. Det viser nye tal fra Undervisningsministeriet og DA. Ifølge dem ligger Midtjylland med 21,8 procent i midterfeltet blandt landets regioner (kun for alvor distanceret af Nordjylland og langt foran hovedstadsregionen), når det gælder andelen af unge, som vælger at søge ind på en erhvervsuddannelse.
Der er opstillet officielle mål om, at 25 procent af en ungdomsårgang i 2020 skal søge ind på en erhvervsuddannelse, mens tallet i 2025 skal være oppe på 30 procent. Tal, som Region Midtjylland altså stadig er et stykke fra – de senere år har man dog oplevet en stabil vækst i andelen af unge, der vælger en erhvervsuddannelse (fra 18,8 procent tilbage i 2015).
Tallene viser også, at der stadig er noget at arbejde med i regionen.
For der er stor forskel på de enkelte kommuner, hvor Norddjurs, Hedensted og Ikast-Brande topper med henholdsvis 28,6, 28,5 og 28,3 procent, mens Silkeborg, Skanderborg og Aarhus skraber bunden med 19,6, 19,5 og 14,3 procent.
Syddjurs er det næsten hver fjerde af de unge ansøgere, som søger mod erhvervsskolerne. Procentdelen i 2019 er på 24,4 procent.
Andelen af midtjyske unge der har valgt en erhvervsuddannelse (fordelt på kommuner)
Region Midtjylland
2018
2019
Favrskov
18,3
22,9
Hedensted
27,6
28,5
Herning
21,6
23,2
Holstebro
25,2
23,9
Horsens
24,9
25,4
Ikast-Brande
26,8
28,3
Lemvig
29,3
22
Norddjurs
34
28,6
Odder
21,1
19,8
Randers
17,8
22,1
Ringkøbing-Skjern
24,7
27,4
Samsø
40,7
28,1
Silkeborg
21,1
19,6
Skanderborg
17
19,5
Skive
25,9
25,4
Struer
25,4
24,9
Syddjurs
21
24,4
Viborg
25,1
23,5
Århus
13
14,3