Miljøudvalg: Nej tak til dumpning i Hjelm Dyb

Udsigten til dumpning af bundslam i Hjelm Dyb har fået mange til tasterne, og på kommunen er de da også allerede i fuld gang med at forberede et svar på den høring, de forventer at modtage om ikke så længe. I følge formanden, Kim Lykke Jensen (SF), ønsker politikerne at fokusere på to budskaber i høringssvaret. Først og fremmest en skepsis overfor at modtage bundslam fra Aarhus Kommune og dernæst et ønske om mere indflydelse på kystnære områder.

Takket være Hansen

Sagen drejer sig om en ansøgning til Miljøstyrelsen fra Aarhus Vand om tilladelse til at dumpe 930.000 kubikmeter bundslam i Hjelm Dyb.

Der er ikke officielt sendt noget i høring endnu, så det kom Syddjurs Kommune for øre, fordi Jeppe og Thorkild Hansen, som står bag den lokale initiativ Bæredygtig Kystkultur, gjorde opmærksom på ansøgningen.

»Vi skylder brødrene Hansen en tak for simpelthen at have fingeren på pulsen og bruge tid på at sætte sig ind i indholdet af ansøgningen. Det betyder, at vi får længere tid til at forberede et kvalificeret høringssvar«, siger Kim Lykke Jensen.

Han uddyber, at man normalt ellers kun har fire ugers svarfrist, og det kan være lige lidt nok i komplicerede sager som denne.

Politisk svar

Det, at man graver havbund op ét sted og dumper det et andet sted, også kaldet klapning, finder sted flere gange om året flere steder i Danmark. De sidste syv år er der i gennemsnit blevet dumpet 2,7 millioner kubikmeter på 84 områder, som er udpeget som aktive klappladser i Danmark. Hjelm Dyb er en af de udpegede klapningssteder.

På udvalgsmøde i sidste uge blev udvalget orienteret nærmere om ansøgningen, som lige nu ligger ved Miljøstyrelsen. På baggrund af dette besluttede politikerne at bruge tiden på at udarbejde det, Kim Lykke Jensen kalder et politisk høringssvar.

»Vi kunne godt lade vores embedsmænd, som jo har allermest forstand på det miljømæssige, komme med et svar, men vi er i udvalget enige om at lave et politisk høringssvar. Der er nemlig desværre i virkelighedens verden ikke en ret stor chance for, at vores, i øvrigt meget fagligt dygtige, ansatte i miljøafdelingen på fire uger kan samle videnskabeligt skyts nok til at hamle op med den 400-sider lange miljørapport, som ansøgningen består af.«

Ifølge Kim Lykke Jensen forbereder udvalget nu et høringssvar med to budskaber.

Hjelm Dyb unik

Først og fremmest kommer udvalget altså til at sige pænt nej tak til, at de mange kubikmeter bundfald fra Marselisborg havn skal dumpes i Hjelm dyb, primært for at beskytte det helt unikke sted, som Hjelm Dyb er.

»Det er et helt specielt sted, som nogle af os tidligere har forsøgt at få klassificeret som en maritim nationalpark. Der er nogle helt unikke forhold. For eksempel så er topografien derude nærmest magen til den i Mols Bjerge, bare under vandet. Der skulle være det fineste rev med rig bundvegetation og et enestående dyreliv. Jeg ved, der blandt andet fanges mange jomfruhummere derude, så fiskerne er heller ikke begejstrede. Ud fra min ydmyge lægmandsvurdering, så virker det underligt, at man vil dække sådan noget til.« siger Kim Lykke Jensen.

Kort eller lang tid?

Ifølge Miljøstyrelsen vil havmiljøet blive midlertidigt påvirket ved enhver klapning af sediment, og bunddyr og planter blive dækket til. Fisk vil svømme væk, mens klapningen foregår. Efter noget tid vil bunddyr og vegetation dog indfinde sig på området igen.

Den længerevarende påvirkning af områderne har Miljøstyrelsen også undersøgt ved hjælp af undersøgelser af konkrete klappladser cirka et år efter, der senest har fundet en dumpning sted. De har vist, at miljøpåvirkningen har været lille, og at bundfaunaen er næsten upåvirket på pladserne året efter, uanset om det er små eller store pladser.

Det er ikke noget, der tyder på, at det bundfald, som skal dumpes, er giftigt, men på trods af Miljøstyrelsens undersøgelser, så mener Kim Lykke Jensen, at en dumpning af den størrelse, der er udsigt til i Hjelm Dyb, ikke kan undgå at ændre drastisk på forholdene.

»Der har været et gældende princip om, i sager som denne, at havmiljøet ikke må tage varig skade. Det gør det måske heller ikke, men det skader uden tvivl på den korte bane, og hvem ved, hvor lang tid det vil vare? Jeg synes helt klart, at Aarhus Kommune skal holde sit sediment inden for sin egen kommunegrænse,« siger han.

Mere indflydelse

Det andet ben i høringssvaret kommer til at rette sig mod noget mere overordnet, nemlig om hvem, der bestemmer over havet i Danmark. Som det er i dag, har kommunerne ingen indflydelse, heller ikke selv om eventuelle vindmølleparker eller store dumpninger skal foregå lige ud for kysten. Havet er nemlig statens. Syddjurs Kommune står ikke alene med frustrationen over manglende indflydelse, og har derfor tidligere lavet et samarbejde med andre kommuner om at lægge et pres i forhold til at få dette ændret i den nye statslige havplan.

»Vi benytter derfor også chancen i dette høringssvar til at gøre opmærksom på, at vi ønsker at få mere at skulle have sagt, når det kommer til de kystnære områder.«, forklarer Kim Lykke Jensen.

Det er alene staten, der kan beslutte, hvor dumpninger skal foretages, og der er således heller ikke nogen økonomisk gevinst for en kommune ved at takke ja.

Den specifikke ordlyd af begge høringssvarets budskaber vil udvalgspolitikerne nu bruge den næste måneds tid på at blive enige om, så det kan godkendes på næste udvalgsmøde og sendes afsted, så snart Syddjurs Kommune modtager sagen fra Miljøstyrelsen.