Video: Graffiti-tunnel indviet af 89-årig kvinde
Tidligere sognepræst holdt tale og skoleinspektøren spillede guitar, da Triges tunnel blev indviet fredag eftermiddag
Efter fællessang med afdøde Kim Larsens kendte hit ,’Joanna’, hvor Bakkegårdsskolens leder Torben Mervig spillede guitar, blev Triges nyudsmykkede tunnel under Randersvej fredag eftermiddag indviet af Peter Viuff.
Han er en af idémændene bag projektet, og den nu tidligere sognepræst holdt en lille tale, inden han lod den trofaste kirkegænger, 89-årige Grethe Gjørup, klippe snoren foran et hav af skoleelever.
Der har været tale om et større samarbejdsprojekt om mangfoldighed. Den lokale graffitimaler Eske Touborg har udsmykket den gamle tunnel med hjælp fra skoleelever fra Bakkegårdsskolen.
Mange børn turde ikke bruge den: Skummel tunnel har fået nyt liv
Inde i tunnelen var da mere musik i form af Thomas Sejten og Jesper Smalbro. Herefter var der guidede ture i den farverige tunnel, hvor man kunne betragte Triges religionshistorie gennem tiden.
.