Fortsæt til indhold

Løbetid i Åbyhøj: Fem kilometer på villaveje

Åbyhøjløbet arrangeres for ottende gang til Torvedag

Samfund

Motion Åbyhøj Torvedag rummer udover loppemarked, boder og underholdning omkring Åbyhøj Torv også et motionstilbud. For ottende gang arrangeres Åbyhøjløbet på en 5 kilometer strækning rundt på villaveje i det nordlige Åbyhøj.

Løbet er kendetegnet ved at være for alle aldre. For de yngste deltagere sammenstykkes løbet af lige dele løb med fragt i klapvogn eller andet køretøj. Og når de bliver de lidt større, så vinder de måske løbet.

I 2018 var 17-årige Ebbe Møller således hurtigst af alle med en tid på 16 minutter og 14 sekunder. Han fik smag for at løbe, da han var med til det første Åbyhøjløb som 11-årig.

Lokale håber på støtte til Åbyhøjs festlige flagallé

En af løbets tovholdere er Thomas Ochsner, der er fodboldtræner for nogle Aabyhøj IF fodboldpiger, som et overskud fra løbet går til.

Løbet arrangeres af Aabyhøj IF i samarbejde med Kvickly, som både donerer en kagemænd til tre vindere samt goodiebags til de 200 første tilmeldte løbere.

Tilmelding foregår på MobilePay 21132468. I beskedfeltet skal du angive deltagernes fulde navn og alder. Det koster 100 kroner for voksne og 50 kroner for børn til og med 12 år. Du kan også tilmelde dig til selve Åbyhøj Torvedag ved at møde op i parken neden for Åby Bibliotek klokken 9. Her skydes løbet i gang klokken 10.