Demokrati er i sin kerne blot en skikkelig måde at være uenige på

BESØGSCENTER I næste måned skal Syddjurs Byråd tage stilling til lokalplanen med tilhørende kommuneplantillæg for et muligt besøgscenter ud for Kalø Slotsruin, som bestyrelsen for Nationalpark Mols Bjerge ønsker det.

På forhånd tegner det til, at 25 lokalpolitikere stemmer forslaget overbevisende hjem, mens kun to siger nej tak, DF’erne Michael Mikkelsen og Laila Sortland.

Forud er gået en overophedet debat i aviser og på de sociale medier med et væld af meninger om det mulige eller umulige i at placere et stort og moderne besøgscenter på et fredet område i tæt sammenhæng med Hack Kampmanns smukke arbejderbolig, Strandhuset, på stedet, mens Kalø Slotskro fra 1967 må lade livet.

Ikke mindst det sidste har bragt følelserne i kog hos kritikerne, og vi har fået en klassisk politisk konflikt anno 2019, som på det lokale mikroplan minder ikke så lidt om de konflikter, der på et meget større europæisk plan og vel også verdensplan skiller borgere og politikere. De, der vil bevare det nære og ultralokale contra de, der mener at have udsyn og i kritikernes øjne repræsenterer en bedrevidenhed og en nedladenhed, der virker som en rød klud.

Demokrati er samtale

På Lokalavisens foranledning mødtes forleden bestyrelsesformand i Nationalpark Mols Bjerge, Jørgen Blach, og kritikeren af besøgscentrets placering, den tidligere erhvervsmand/-leder i ind- og udland, Carsten Nørgaard, Ebeltoft.

Sidstnævnte har skrevet mange indlæg i debatten, hvor antallet af perfiditeter i teksten er holdt på noget nær et minimum, mens forslag og argumenter til gengæld har været i højsædet.

Bestyrelsesformanden bor på herregården Lykkesholm mellem Tirstrup og Balle i Norddjurs Kommune. Han blev i efteråret 2017 udpeget som ny formand i stedet for den daværende, Erling Post, af Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V). Nationalparkens øverste ledelse er en bestyrelse, der er udpeget af miljøministeren. Bestyrelsen får faglig rådgivning af et råd.

En stor overraskelse, fordi Jørgen Blach ikke havde bopæl i Syddjurs Kommune og nærmest kom fra out of nowhere i forhold til Nationalparken. Blach betalte heller ikke længere kontingent til Venstre og gør det fortsat ikke.

Miljø- og fødevareministeren og partifællen Claus Wistoft, dengang borgmester i Syddjurs, var ikke just perlevenner. Ministeren syntes, at Wistoft havde for mange idéer til, hvem der skulle være formand, så den unge minister valgte ikke at lytte og i stedet fuldføre sin egen dagsorden.

Politikerne i Syddjurs Byråd har som sådan ingen aktier i det planlagte velkomstcenter, selvom man har en politisk repræsentant med i bestyrelsen, nemlig Venstres Else Marie Høgh.

Overordnet set forløb samtalen mellem Blach og Nørgaard på et niveau, hvor begge deltagere til deres ros lyttede intenst til hinandens synspunkter og argumenter.

Carsten Nørgaard har under debatten ikke spillet hverken krænkelses- eller offerkortet. Han har forståelse for, at andre på kritiker-holdet har store følelser i Kalø Slotskro.

Det har han ikke selv, og han er heller ikke typen, der ved højlys dag vover at påstå, at han som kritiker ikke er blevet hørt eller lyttet til.

Svæver i luften

Da Jørgen Blach første gang mødte den øvrige del af Nationalparkbestyrelsen, lød hans første spørgsmål: ”Vil vi et besøgscenter ud for Kalø Slotsruin? Mener vi det fuldt og helt?”. Svaret fra entydigt ja fra samtlige bortset fra en enkelt.

”Godt, så er det sådan, vi gør,” konkluderede Jørgen Blach (JB) uden at blive modsagt.

”Jeg synes, der er mange ting, der stritter i projektet, og mange af mine spørgsmål kan jeg fortsat ikke få svar på,” indleder Carsten Nørgaard (CN).

CN: ”Min grundholdning har været, siden jeg var til et af Nationalparkens propagandamøder i Hack Kampmann Huset i 2018, at jeg ganske enkelt ikke forstår, hvorfor I vil bygge et 750 m2 stort hus på fredet jord. Det forstår jeg simpelthen ikke som naturelsker.”

JB: ”Bemærk lige, at Danmarks Naturfredningsforenings afdeling i Syddjurs anbefaler byggeriet, men ikke parkeringspladsens placering, nuvel. For Nationalparken er besøgscentrets afgørende, og vi mener, at placeringen er den bedste, fordi den efter vores opfattelse er indgangen til Nationalparken.”

CN:”Hvorfor vil I ikke hellere anvende Kalø Gods som placering til besøgscentret? Her er ikke fredningsproblemer, og bilen kan holde udenfor . Stedet er tættere på turisterne, der kommer til vort område.”

JB: ”Jamen, her kommer der jo ingen mennesker. Vi har forsøgt med udstillinger i Karlsladen, men interessen har været minimal.”

CN: ”Jeg anerkender ikke dit argument. De nuværende forhold er langtfra optimale, og I mener det jo ikke alvorligt, når I ikke gør mere for at markedsføre muligheden, fordi I dybest set ikke brænder for det. De tal, I har lagt frem for besøgstallet ved ruinen, tror jeg ikke på. Bare det, at tallene fra Nationalparken og Naturstyrelsen ikke stemmer overens, fortæller alt.”

JB: ”Jeg vedgår, at det talmateriale, som vi har lagt frem er forbundet med usikkerhed. Det fortæller vi også åbent og ærligt, men tallene bekræfter os alligevel i, at det er det rigtige sted at placere et besøgscenter. Kalø Slotsruin er fyrtårnet i Nationalparken efter vores opfattelse og mange andres.”

...ikke et ord et om den nye parkeringsplads, der skal anlægges på stedet, hvis besøgscentret bliver en realitet.

Syddjurs Byråd har bevilget 5 mio. kroner (2021)til parkeringsplads og trafikforbedringer på Molsvej. Det regnestykke holder ikke en meter, det bliver mindst det dobbelte, hævder modstandere. Enkelte har svinget sig op til hele 16-17 mio. kroner. Claus Wistoft har senest forsikret, at han har sagt ja til 5 mio. kroner sammen med et byrådsflertal med en klar forventning om, at regnestykket holder, hvad embedsmændene lover.

Savner forretningsplan

CN: ”Jeg savner en forretningsplan for besøgscentret. Hvorfor fremlægger Nationalparken ikke driftsøkonomien i projektet, som I er blevet opfordret til efterhånden mange gange. Hvis jeg var politiker, der skulle tage stilling til en lokalplan, ville jeg godt nok føle mig utryg ved ikke at kende til en forretningsplan for det projekt, der er årsag til, at jeg skal stemme ja eller nej til en lokalplan.”

JB: ”Jamen, prøv at forstå, at i første omgang er vi optaget af at få en godkendt lokalplan i hånden. Når vi har den, kan vi gå i detaljer med projektet. Herunder driftsøkonomien. Når byrådet forhåbentlig godkender lokalplanen, er næste step at finde finansieringen til at opføre besøgscentret, og vi vil have lokalplanen, før vi kan komme videre. Når jeg bliver spurgt til restaurantdelen i besøgscentret, er det min klare holdning, at det skal kunne drives på helårsbasis, og at erfaringerne fra driften af Kalø Slotskro med fordel kan anvendes.”

CN: ”Hvorfor siger I, at byggeriet vil koste cirka 40 millioner? I henhold til jeres bestyrelsesmødereferat fra 1. maj 2018, så besøgscentret udgøre 80 procent af de samlede udgifter på 63 millioner. Altså, vil byggeriet løbe op i 50 millioner.”

JB: ”Vi har selv sparet penge op også. De står på en konto hos Naturstyrelsen. Lige nu i omegnen af 5 mio. kroner.”

Lokalplan 41

Midt i 1990’erne vedtog den daværende Rønde

Kommune en lokalplan, der gjorde det muligt at opføre et mindre besøgscenter ud for Kalø Slotsruin i forlængelse af en gennemrenoveret slotskro.

Planen er dog aldrig blevet realiseret, men muligheden er der stadigvæk. Det er den mulighed, som Nationalpark Mols Bjerge har valgt at forfølge.

Hvis nu den ny lokalplan viser sig umulig at gennemføre, kan man så tænke sig, at den gamle lokalplan 41 bliver hevet frem af mølposen? Det vil kritikerne kunne goutere, men vil Nationalparkens bestyrelse og Carsten Nørgaard, der jo taler varmt for Kalø Gods?

Carsten Nørgaard bifalder. Bestyrelsesformanden er mindre entydig. Det er tid til at fade ud...