Mælkeproducenterne holder årsmøde i landboforeningen
Der er indlæg om mælkeproduktionens klimaaftryk, når Kvægbrugsudvalget i Djursland Landboforening holder årsmøde
Tirsdag den 22. februar klokken 19.30 afholder Kvægbrugsudvalget i Djursland Landboforening deres årlige beretningsmøde på landbocenteret i Følle.
Efter beretningen ved formand Mogens Hjort Jensen er der valg til udvalget og debat. På valg denne aften er Mogens Vetter Jensen og Jesper Lykke Andersen.
Aftenen rundes af med et indlæg af Hans Roust Thysen, klimachef, Center for Klima og Bæredygtighed, Seges, som vil fortælle om mælkeproduktionens klimaaftryk og initiativer på dette område med særligt udgangspunkt i produktion og forbrug af grovfoder.
Der er tilmelding til mødet, som bedes foretaget på telefon 87 91 20 00 eller på landboforening.dk. Tilmeldingsfrist er fredag den 18. februar.