Tiden er rindet ud for den specielle BMW-elbil: Finurlig pioner takker af
kker af: Det er nu officielt, at BMW stopper produktionen af den høje i3, der har været elektrisk pioner. Flere nyheder skal på sigt tage over.
Trods en dåbsattest fra 2013 er det allerede en pioner, som takker af, når den sidste BMW i3 til sommer kører fra samlebåndet på fabrikken i tyske Leipzig.
Den høje, kantede elbil med det aparte, men alligevel stilrene design inde og ude har nemlig i høj grad været med til at definere den opfattelse, vi har af elbiler i dag. BMW i3 har således været med til at ændre hele tankesættet fra, at en elbil skal være et køretøj så praktisk som en Eccolædersko til at være lige så funky som højhælede designerstøvler.
Herhjemme kender mange også bilerne fra bl.a. Arrivas ”Share Now”-delebilkoncept, der bl. a. findes i København og andre europæiske storbyer.
Imidlertid er i3 presset af de mange nye elektriske modeller, og salgstallene er dalende. Derfor trækker BMW stikket og gør plads til produktionen af den nye elektriske Mini Countryman på samme fabrik, der skal lanceres i 2023. Til næste år søsætter man også en elektrisk version af den nye X1-generation, kaldet iX1.
Skabte opmærksomhed
De kantede linjer, som var skabt af bildesigneren Richard Kim, der bl. a. også står bag plug-in hybrid-sportsvognen BMW i8, den første generation af BMW X1, gav opmærksomhed. Det gjaldt især de bagudvendte ”selvmordsbagdøre”, interiøret med bæredygtige materialer og karrosseriet, som er skabt i dyrt komposit.
Fra første dag ved lanceringen skabte bilen debat, og flere mener i dag, at i3 var 10 år forud for sin tid. En af dem er Peter Flint, som er teknologiekspert hos firmaet Capgemini, og som kommenterer bilen over for Automobilwoche.
»På det tidspunkt var BMW den første spiller, der tænkte holistisk om bæredygtighed og om at forske i innovative teknologier og bringe dem i serieproduktionen. Både komponenter og knowhow fra i3 har hjulpet med at elektrificere andre modeller i koncernen,« siger Peter Flint til Automobilwoche.
Dyr udvikling
Det var dog heller ikke uden omkostninger for BMW at investere i den dyre produktionsmetode.
Ifølge det tyske Center of Automotive Management (CAM) har det kostet producenten to milliarder euro - eller 15 mia. kr. - at udvikle bilen, og det er uklart, om BMW nogensinde har tjent penge på den. Alene investeringen i udviklingen af kulstofmaterialer beløb sig tæt på 700 mio. euro - eller 5 mia. kr. - oveni kom så den ekstremt dyre og komplekse produktion af det ultralette materiale til i3’erens rammestruktur.
Som bil er i3 er dog ikke specielt rummelig, mens den specielle konstruktion med døre, som åbner helt op til kabinen, når begge er slået op, er bøvlede at bruge i hverdagen. Dette har også været med til at fremskynde nedlukningen af produktionen. Det gælder også batteristørrelse og rækkevidden, der er klart under normen i dag.
BMW i3 havde i begyndelsen en teoretisk rækkevidde på et par hundrede km, som reelt var omkring 100 km, hvilket matchede datidens forhold.
Konstruktionen sætter dog sine begrænsninger, og de op til 306 km på en opladning, som har været normen de sidste par år, er ikke længere konkurrencedygtige for en bil, der herhjemme koster fra 281.000 kr.
Fra 2014 til 2018 kunne den også leveres i en såkaldt REX-version med en benzindrevet rækkeviddeforlænger, som gav en samlet rækkevidde på 300 km.
Med et salg på 174 biler i fjor har bilen stadig et vist publikum. Det gælder også for de brugte, hvor ikke mindst modeller importeret fra Tyskland er populære.