Fortsæt til indhold

Hviler foden for tung på speederen? Så mange har fået klip i kørekortet i Randers

I 2020 uddelte politiet 666 klip i kørekortet og havde 10.704 sager om for høj hastighed.

Samfund

Det højeste antal bilister, der bliver målt af politiets fartkontrol på vejene i Randers Kommune, finder du på motorvejen.

Men hvis du kører på Amtsvejen nord for Randers, så er den procentuelle sandsynlighed for et klip i kørekort størst, når politiets fartkontrol endelig holder i vejsiden.

Det viser en aktindsigt som Din Avis har fået fra Østjyllands Politi. Aktindsigten er fra 2020, så der kan godt være ændret en del i færdselspolitiets indsats siden.

Blandt andet kan man bestille en fartkontrol på sin egen vej. Og selvom der er flere eksempler på, at borgerne aldrig hører eller ser noget til den blitzende maskine, så reagerer politiet på flere af dem og tjekker veje, der med al sandsynlighed ikke optrådte i 2020.

E45 gennem Randers Kommune er den strækning, hvor der foretages flest fartkontroller. Men når ATK-vognen af og til holder på Gydevej i Langå, så er der større sandsynlighed for at fange en fartsynder, målt i procent. Her har vi udvalgt de 18 strækninger, der har udløst flest klip i kørekortet. Kilde: Aktindsigt over ATK målinger foretaget i Østjyllands Politikreds i 2020

E45 måles mest

Alligevel er vi på Din Avis helt sikker på, at du godt kan lære lidt af læse med.

Vi har kørt tallene fra 2020 gennem flere beregninger for at bliver klogere på masser af forskellige faktorer.

Den første er simpel. Med 274.693 trafiktællinger af biler, så er motorvejsstrækningen ved Gudenåens rastepladser mod øst og vest absolut topscorer og politiets yndlingssted i Randers. Vi kan afsløre, at der også måles enkelte andre steder på strækningen.

Indsatsen på motorvejen udgør omtrent halvdelen af politiets målinger og sager i Randers Kommune.

På E45 fik 138 bilister et klip for at køre mindst 30 procent stærkere end den tilladte hastighed på 110 kilometer i timen, mens 2.796 bilister kørte 20 procent stærkere end tilladt. Det er altså helt klart den strækning, hvor man har mest styr på at køre for hurtigt, men sørger for at holde den under grænsen for at undgå at få et klip i kørekortet.

Hadsundvej er den mest målte strækning i Randers Kommune, hvis du ser bort fra E45. Det gav 105 klip i kørekortet til bilister i 2020. Foto: Kian Johansen

Hadsundvej slår Grenåvej

Hadsundvej (82.621) og Grenåvej (70.568) var de to strækninger, hvor der blev fartmålt næstmest i Randers i 2020. Og det udløste da også 105 og 82 klip i kørekortet. Det er også her, at flest kørte op til 20 procent over de tilladte 70 eller 80 kilometer i timen, hvis du ser bort fra E45.

Når politiet holder andre steder end på E45, så er tiden på Amtsvejen 41 og 33 brugt bedst, hvis du måler procentuelt på det.

Dernæst følger placeringen på Merkurvej ved enten Galateavej eller Tritonvej.

Som nummer tre er Gydevej i Langå. Her er yndlingsplaceringen for enden af Kildevej. Målt på antallet af sager der bliver til noget, så er det her, at der er allerstørst sandsynlighed for et klip i kørekortet.

Denne artikel er leveret til JP Randers af DinAvis.dk.