Kommentar: Den udogmatiske socialist - Bille

KOMMENTAR: Der er noget aldeles befriende ved politikere, der ikke skal slå op i partiprogrammet for at rådføre sig, før de tør udtrykke et synspunkt.

En af dem af SF’s Kirstine Bille, der er i gang med sin femte byrådsperiode og som i sidste uge fik en hilsen fra selveste Dronning Margrethe.

Jamen, SF er da ikke for Kongehuset? Jo, Kirstine Bille er, og så kan det godt være, at andre i partiet ikke er det. Der skal være højt til loftet i SF, og Kongehuset har fundet sin plads i en lang demokratisk tradition, at Bille ikke vil være det foruden.

Der skal nok være dem, der er forargede over, at Kirstine Bille modtager et ridderkors med stolthed og uden at kny.

Forargelse på de indre linjer vakte det også forleden, da Kirstine Bille i Lokalavisen gik ud og forsvarede Marienhoffskolens arbejde med at motivere skolens ældste elever til at lære mere – også selv om incitamenterne bestod af pengegaver og en plads i skolens Hall of Fame.

To eksempler, der meget godt karakteriserer personen Kirstine Bille og hendes politiske virke. Dogmatisme og politisk korrekthed har aldrig været hende.

Tværtimod har hun altid mere gået op i at være velorienteret end i at være højre- eller venstreorienteret.

Velorienteret er hun, og hun er respekteret hele vejen rundt i byrådet for sin viden, sit overblik og store evne til at sætte sig ind i en sag.

Hendes evne til på sekundet at have en tale på tungen, der bliver lyttet til, er legendarisk.

Hendes pragmatiske tilgang til politik har til tider givet hende problemer med baglandet. Således har det ikke været velset, at hun i sin borgmestertid fra 2010 til 2013 spillede meget bold med Venstres Claus Wistoft, og det samme i Wistofts borgmestertid i de fire år, der fulgte.

Der er bare det at sige til det, at Kirstine Bille her mødte en ligesindet med samme tilgang til lokalpolitik. At det er sagen, som er afgørende.

Måske en af grundene til, at netop de to ved valgene i 2009, 2013 og 2017 lå henholdsvis nummer et og to på listen over antal personlige stemmer. Det er ret imponerende, at et parti som SF trods skiftende politiske vinde og et aldeles meget lidt vellykket indspil i Helle Thorning-Schmidt-regeringen netop i Syddjurs har formået at fastholde en frontposition. Det skyldes primært Kirstine Bille og hendes evne til at hive personlige stemmetal hjem, der rækker til at slæbe yderligere et par SF’ere i byrådet.

Partiet ville være ilde stedt uden hendes stemmemagi og dygtighed til at markere SF i lokalpolitik.

Ridderkors eller ej.