Fortsæt til indhold

Naturnationalpark: Miljøministeren har ikke overbevist landmændene

En Naturnationalpark vil slå bunden ud af vores Nationalpark Mols Bjerge, lyder det fortsat fra formand for Djursland Landboforening Hans Gæmelke.

Samfund

Før jul sendte formand for Djurslands Landboforening Hans Gæmelke et åbent brev til Miljøminister Lea Wermelin (S) om foreningens syn på planerne om at omdanne de statslige arealer i Nationalparken til en Naturnationalpark.

I brevet tager Hans Gæmelke afstand fra planerne på vegne af Djurslands Landboforening.

Nu har Miljøministeren svaret ham, men det har ikke fået ham til at ændre mening.

»En Naturnationalpark vil stadig slå bunden ud af vores Nationalpark Mols Bjerge« lyder det fra Hans Gæmelke.

Miljøministeren havde annonceret, at den endelige udpegning af op til ti Naturnationalparker på statens arealer ville ske inden årsskiftet. Det er midlertidigt blevet udskudt, og Miljøministeriet forventer, at der kommer en endelig afgørelse i løbet af foråret 2022.

Et af de områder, der er i spil, er ved Mols Bjerge og Kaløskovene i Syddjurs Kommune, og begge områder er beliggende i Nationalpark Mols Bjerge.

Nationalparken bygger for en stor dels vedkommende på en udstrakt grad af frivillighed, og den frygter jeg vil gå fløjten, fordi en naturnationalpark i kernen af Mols Bjerge vil medføre nogle begrænsninger
Hans Gæmmelke, formand for Djurslands Landboforening

Mister berettigelse

»Lea Wermelin skriver, at naturnationalparkerne vil adskille sig fra de eksisterende nationalparker, som hun mener har et bredere sigte. Naturnationalparkerne skal have natur og biodiversitet som hovedhensyn, og hun mener sagtens, at de to ting kan forenes. Det er jeg ganske enkelt ikke enig i. Nu er det bare sådan, at de statslige arealer udgør en stor del af Nationalpark Mols Bjerges kerne. Hvis I vælger at tage de arealer ud af vores nationalpark for at omdanne arealerne til en Naturnationalpark, så mister Nationalpark Mols Bjerge ganske enkelt sin berettigelse, og det vil underminere forudsætningerne for at have en nationalpark på Djursland,« lyder det videre fra Gæmelke.

Djursland Landboforening og områdets landmænd har de sidste 10 år bakket op om Nationalpark Mols Bjerge, og nationalparkens bestyrelse har fra starten ønsket lokalbefolkningens, herunder lodsejernes opbakning, så de også kunne tage ejerskab og få et tilhørsforhold til parken.

Det mener formanden nu, at Miljøministeren sætter over styr.

»Der arbejdes konstant med målrettede forbedringer af naturen i Nationalpark Mols Bjerge, og bestyrelsen i nationalparken, kommunen og de frivillige kræfter bag er opsatte på at udvikle Nationalpark Mols Bjerge. Vi siger ikke nej tak til biodiversitet og vild natur. Det har vi allerede i vores nationalpark. Vi siger bare nej tak til en Naturnationalpark.«

Overvejer at trække sig

Hans Gæmelke har tidligere været ude og true med, at Djurslands Landboforening ville trække sin repræsentant Jens Søgaard, Landbrug og Fødevarer, fra Nationalpark Mols Bjerges bestyrelse.

»Det bestemmer jeg ikke alene, men nu truer vi ikke eller stiller et ultimatum. Det er selvfølgelig noget, der vil blive drøftet i vores bestyrelse, når vi kender mere konkret til Miljøministerens planer,« siger Hans Gæmelke.

»Nationalparken bygger for en stor dels vedkommende på en udstrakt grad af frivillighed, og den frygter jeg vil gå fløjten, fordi en Naturnationalpark i kernen af Mols Bjerge vil medføre nogle begrænsninger.«

Hans Gæmelke minder om, at de ophedede diskussioner, der var, da Nationalparken blev en realitet, har været forstummet i mange år nu.

»Da var mange skeptikere blandt lodsejere og vores medlemmer i starten, men stemningen er vendt, og den kan meget vel blive sat over styr.«

»En Naturnationalpark vil betyde nogle begrænsninger. Det kan ikke være anderledes, og så kommer hele diskussionen om de dyr, der skal være i Naturnationalparken. Jeg frygter, at den nuværende diskussion om misrøgtede dyr blot vil tage yderligere til i omfang og blive så dominerende, at den opbakning, der vitterligt er til selve Nationalparken, ikke vil være der længere.«

Folkelig opbakning?

En ny måling fra Epinion viser stor folkelig opbakning fra midtjyderne til de nye planer om at etablere 15 Naturnationalparker og udlægge 75.000 hektar urørt skov.

På trods af de højlydte protester har modstanderne af Naturnationalparkerne kun opbakning fra 15 procent af borgerne i Region Midtjylland, mens 70 procent støtter op om naturnationalparkerne.

Epinion har foretaget målingen for Danmarks Naturfredningsforening. Tallene fra Region Midtjylland flugter med den landsdækkende tendens.

- Så opbakningen er der jo, Hans Gæmelke?

»Jeg har set det, og lad mig sige det sådan. Som man spørger, får man svar. Igen, i landbruget er vi bestemt store tilhængere af biodiversitet, men vi er ikke tilhængere af, at den frivillighed som har været drivkraften i Nationalpark Mols Bjerge hidtil, bliver tilsidesat.«