Fredagsbar i senior-fællesskab: Vi kommer hinanden ved
Mens Syddjurs Kommune planlægger fremtidens gode seniorliv, så har de allerede fundet opskriften på Bygmarken i Kolind.
»Vi holder sommerfest og høstfest og ålegilde, og når vejret er til det, så sidder vi udenfor. Vi kan også sådan impulsivt finde på at grille en pølse en sommeraften, og det er nemmere nu, hvor vi kender hinanden lidt bedre.«
Sådan fortæller Jens Ove Nielsen, andelshaver på Bygmarken i Kolind. Hver fredag eftermiddag mødes han og cirka 15 andre beboere til en fredagsøl og hygge. Og stemningen rundt om bordet er god. Ugens møde i fælleshuset har stor betydning. Ikke bare for ganen og snakketøjet, men for hele tilværelsen på Bygmarken.
Vi hjælper hinanden
Fælleshuset er en hvid pavillon af træ, som ligger lunt mellem rækker af røde murstenshuse. To andelsboligforeninger under samme grundejerforening bruger huset, og det er to år siden, at en af beboerne foreslog at mødes hver fredag.
»Det har betydet alverden for sammenholdet her. Nu kender vi alle sammen hinanden. Vi snakker, når vi mødes, og vi hjælper hinanden. Fredagsbaren handler om at komme hinanden ved, og det er jo i virkeligheden det vigtigste af alt, når det kommer til stykket. At vi kommer hinanden ved. Ellers bliver det ensomt,« siger beboer Inger Vorbjerg Locht.
Uden for går nogen forbi og bukker sig lidt for at se, hvad der sker indendørs. Snakken går rundt om bordet, hvor de fire mænd er rykket sammen i den ene ende, og ni kvinder i den anden.
»Vi sidder her, til vi ikke har mere øl,« siger Erik Nielsen, mens kvinderne i den anden ende griner og siger:
»Nej, nej, så meget drikker vi ikke.»
»Er der nogen, der kunne tænke sig at mødes og spille skak en gang imellem Jeg savner sådan at spille det,«, siger en kvinde. En ældre mand er hurtig på aftrækkeren:
»Jeg bliver så mat af det spil,« siger han, til stor morskab for hele fredagsholdet.
Fællesskab virker
Ifølge Realdania vil hver 4. dansker være over 60 år i 2040. Det er en udvikling, som sætter de offentlige udgifter under pres og udfordrer boligmarkedet, fordi udbuddet ikke modsvarer fremtidens krav. Men det kan også betyde, at flere bliver ensomme. Det er nemlig i alderdommen, at ensomheden stiger mest set over et livsforløb. I dag er mere end 100.000 ældre ensomme.
Realdania har på den baggrund analyseret effekten af bofællesskaber for ældre. Det viser sig for det første, at ældre, der bor i bofællesskaber, udvikler positive naborelationer og oplever mindre ensomhed. Desuden gavner det også kommunekassen, da de offentlige serviceudgifter af forskellige grunde reduceres. Endelig viser analysen fra Realdania, at flere ældre søger mod seniorbofællesskaber, og at der derfor er behov for at øge udbuddet, særligt for de ældre i lavindkomstgruppen.
Misundelige naboer
Asta Rytter er netop gået på pension. Hun bor alene i naboforeningen til bygmarken i Kolind, og her har de ikke et fælleshus.
»Der er intet sammenhold der, hvor jeg bor, og jeg tror, det er fordi, vi ikke har et fælleshus. Eller et sted at komme. Der kunne godt være flere mødesteder til ældre. Man kommer jo ikke af sted, hvis man skal til at starte sin bil og køre til Rønde eller Ryomgård. Men hele ideen er jo at kende hinanden og holde øje med hinanden i hverdagen, og det kan sådan et fælleshus mellem boligerne være med til at give. Så ja, jeg er misundelig over, at de har sådan et dejligt fælleshus heroppe«, siger Asta Rytter.
En af de andre i selskabet fortæller, at det også er vigtigt at nævne, at fælleshuset også har plads til, at gæster kan overnatte.
»Mine børn og børnebørn bor i Varde og København. Når de kommer, så sover de herovre. Så kan vi stå og vinke godnat til hinanden, for jeg bor lige overfor. Det er så hyggeligt. Jeg tror, det betyder, at de kommer lidt oftere, for jeg har næsten ikke plads ovre ved mig.«
Inspiration
I andelsforeningen bor næsten kun pensionister.
»Det er nok fordi, at den her type boliger henvender sig til vores behov,« forklarer Jens Ove Nielsen. Han er, udover at være flagansvarlig i andelsforeningen, også medlem af ældrerådet. Han er optaget af, hvad kommunens analyse af seniorers fremtidige boligbehov kommer til at munde ud i. Han mener nemlig, at ældres boligbehov har udviklet sig over de sidste ti år.
»Fordi vi lever længere og er mere aktive. Der kan være tale om mange år, fra man sælger det store hus, og indtil man ikke kan klare sig selv mere. I de år vil man gerne have noget mindre og vedligeholdelsesfrit.»
Han håber, at fællesskabet, fredagsbaren og ikke mindst fælleshuset på Bygmarken kan være en inspiration for dem, som skal beslutte, hvad der skal bygges af boliger til seniorer i kommunen.
Inger Vorbjerg Locht tilføjer:
»Det er rart at vide, at nogen holder øje med, om alt er som det skal være. Det giver tryghed,» afslutter hun.