Fastelavnens fristende og festlige fætter

Knap har krudtrøgen fra den sidste nytårsraket lagt sig, før de står der. På rad og række og i store mængder. Med chokolade på toppen. Eller farvet glasur. Åbne og lukkede. Flødeskum eller creme i midten. Eller som i de senere år varianter i mere og mere modificerede modeller.

Uanset hvilken så er fastelavnsbollen et uomgængeligt ikon på bagernes hylder i årets første måneder.

I 2022 lander fastelavnen først på søndag 27. februar, men hos langt de fleste bagere har den søde bolle forsøgt at lokke de asketiske nytårsløfter i fordærv i snart to måneder.

Det er velsagtens kun julens særkender, der kan måle sig med fastelavnsbollen i kunsten at være tidligt ude, så hvad er det egentlig, der gør den så speciel, at bagerne finder det nødvendigt at lade den hæve den til de øverste hylder længe før højtiden indtræffer? Og har den klassiske fastelavnsbolle overhovedet en chance mod de invasive arter fra de store byer?

Den med skum

Vi starter i Allingåbro, hvor Bacheriet i Hovedgaden ligesom så mange andre bagerier har haft fastelavnsfristelserne i vinduet siden januar.

Her ryger flere forskellige varianter hastigt over disken. Det er de klassiske lukkede med vaniljecreme og glasur, de åbne med syltetøj eller creme og så de lidt mere voluminøse med flødeskum.

Sidstnævnte er umiddelbart de mest populære, vurderer salgsassistent i Bacheriet Freja Schramm.

Der bliver også leget lidt med smagene i Bacheriet, når der laves varianter med fyld med for eksempel banan- eller kaffesmag. Det er dog generelt de helt klassiske, som kunderne efterspørger, fortæller Freja Schramm.

»Der er jo nogen, der er helt vilde med de lidt anderledes varianter, men det er de mest klassiske, vi sælger flest af. Jeg tror, folk gerne vil have noget velkendt, når det handler om fastelavnsboller. Jeg kan godt høre på venner, der bor i de større byer, at der er alle mulige forskellige slags, men også at de jo slet ikke kan følge med os i prisen i forhold til størrelsen. Der får man vist lidt mere for pengene her,« lyder det med et grin fra Freja Schramm.

Den klassiske

Netop indtoget i pengepungen har været en stor del af de senere års stigende opmærksomhed om den søde højtidskage. Der er således et pænt monetært stykke fra de 15-20 kroner, som man må løsne hos flere af de lokale bagerier på Djursland til priser i nærheden af 60 kroner, som flere af de større byers bagerier forlanger for deres variation af fastelavnsbollen.

Det er ganske fint eksemplificeret i Ørsted Bageri. Her er den lukkede bolle med creme den suverænt mest populære, siden bageriet 6. januar begyndte at lange årets fastelavnsboller over disken, fortæller Lis Hansen, som i mere end 30 år har haft bageriet samme med sin mand Torben Hansen.

Da bageriet kørte tilbud på fastelavnsbollerne til syv kroner solgte Ørsted Bageri 400 på en enkelt dag

»Vi konkurrerer jo rigtig meget med supermarkederne, hvor man længe har kunnet købe fastelavnsboller til en femmer, så det siger mig, at folk stadig gerne vil have ordentligt håndværk, men prisen har også rigtig meget at sige. Vi vil aldrig kunne sælge fastelavnsboller til 58 kroner herude på savannen,« konstaterer Lis Hansen med et grin.

Stor betydning

Det er også en af årsagerne til, at de i Ørsted Bageri fokuserer på det velkendte. Ifølge Lis Hansen kunne bageriet sagtens lave nye varianter, der prismæssigt vil lægge sig højere end de nuværende, men efterspørgslen er formentlig mere tvivlsom.

»Det har faktisk en stor betydning for os, at vi har fastelavnsbollerne på hylderne allerede tidligt i januar, for folk gerne have dem allerede der. Størstedelen af vores kunder vil gerne have de klassiske fastelavnsboller, så hvis de ikke kan få dem her finder de dem nok et andet sted,« noterer Lis Hansen.

Symbolet på barndommen

En der kender til fastelavnsbollens betydning er madhistoriker Bettina Buhl fra Det Grønne Museum i Auning, og der er en årsag til, at vi bliver ved med at vende tilbage til den søde bolle og gerne gør det i et fortsat længere tidsrum.

På mange måder markerer fastelavnsbollen overgangen fra højtiden i julen til indgangen til den lyse tid, og det har en stor værdi.

»Årstidstraditionerne har vi danskere faktisk ikke har så mange tilbage, men dem vi har, fejrer vi voksne ofte med en særlig servering. Det kan være anden til mortensaften, hveder til store bededag eller æg til påske. De traditioner betyder noget, fordi det er noget vi er opvokset med. I tilfældet fastelavn husker vi den festlige tid, hvor vi klædte os ud og slog katten af tønden og spiste de her lækre fastelavnsboller. Det taler til erindringen, fordi nu er det vores børn, der gør de ting. Derfor er fastelavnsbollen blevet et symbol på, at fastelavn ikke længere har en praktisk betydning for dig, men den får dig til at huske en tid fra din barndom, som faktisk har betydet noget for dig,« fortæller Bettina Buhl.

Den moderne

Det er ikke umiddelbart den klassiske forestilling af barndommen, som rammer en, når man kigger på udvalget af fastelavnsboller i Simons Brød i Feldballe.

Her har indehaver Simon Lodberg udviklet to udgaver, som afviger fra størstedelen af de modeller, der ellers findes i lokalområdet.

Bollerne bages på surdej og er derfor en anelse mere bastante og lidt mindre søde i forhold til den normale gærbolle. Fortolkningen på den velkendte fastelavnsbolle fyldes her med æblekompot og marcipan, men Simons Brød skiller sig dog mest ud, fordi bageriet har valgt at kaste blikket mod den anden side Øresund for inspiration.

Den klar mest populære fastelavnsbolle i det lille bageri er således den svenske semlor.

Hinsidan minder den egentlig om vores egen to-delte bolle med flødeskum i midten, men i Feldballe er udlægningen blevet til en sød surdejsbolle med kardemomme belagt med mandelcreme og flødeskum, og det har tilsyneladende skabt interesse af syndflodslignende tilstande, fortæller indehaveren.

»Vi lavede semlor, da vi startede bageriet op, men besluttede sidste år kun at lave en klassisk fastelavnsbolle. I år tænkte vi, at semlor skulle have et skud til, og det er bare blevet et kæmpe hit. I den første uge kunne vi slet ikke følge med, og det skyldes den hype, der generelt er blevet om fastelavnsboller. Vi havde fuldstændig undervurderet det i starten og bare lavet en lille portion, der kunne give 40-50 stykker, men de første dage, vi havde dem, tabte vi simpelthen kæberne, fordi folk stod her bare prompte, når vi åbnede,« fortæller Simon Lodberg.

Op i gear

Selv om fastelavnsbollerne i Simons Brød har, hvad man vel kan kalde et moderne syn på fastelavnsbollen, så tjener den nøjagtigt samme formål hos de tre bagerier. Der er nemlig en årsag til, at den er kommet mere og mere tidligt på færde.

»Vi havde egentlig besluttet os for, at vi kun skulle have fastelavnsboller i uge 7 og 8 lige op til selve fastelavn, men vi kunne se, at mange af de andre bagerier, som vi spejler os i og bliver inspireret af, allerede startede i januar. Det gjorde vi også, og det har været ret vildt at se, hvor meget ekstra omsætning, vi har fået på det. Det er blevet nødvendigt at følge med, for folk kommer, når vi stiller fastelavnsbollerne frem,« konstaterer Simon Lodberg, som dog godt kan ærgre sig over, at den oprindelige plan om blot et par uger med fastelavnsbollerne ikke holdt stik.

»Fastelavnsboller har en stor betydning for mig. Jeg kan godt lide at spise nogle af de nyfortolkninger, man finder rundt omkring, men de er der jo allerede fra nytår, og det kan jeg godt synes, der er lidt synd, fordi man kommer til at udvande traditionerne lidt. På den anden side er det faktisk blevet rigtig godt for vores forretning, fordi vi allerede tidligt på året kommer op i gear. Det giver os et stabilt niveau uden så mange ’højtider’ og ’lavtider’.«

Indfrier forventninger

Ifølge madhistoriker Bettina Buhl er fastelavnsbollens popularitet vokset de senere år. Det er blandt andet sket i takt med, at flere bagerier leger med smagene, og så deler vi i højere grad fastelavnsbollen med hinanden. Måske ikke sådan fysisk, men på sociale medier, viser vi fortsat, at vi har lyst til at være fælles om madoplevelserne, og her spiller bagerhåndværket en vigtig rolle.

Det er nemlig det unikke brød, som vi gerne vil dele med hinanden.

»Det der er så dejligt ved at have med håndværksbagere at gøre er, at de selv skaber deres signaturbrød. Håndværk i bagerfaget er bredt, hvor nogen satser på det gode brød andre på en helt speciel hindbærsnitte eller kringle. Det er det, der gør, at bagerierne i dag er så levende, men også så forskellige fra sted til sted. De dyrker deres evner og signaturer og i og med, at fastelavnsbollen er en sæsonvare, så er det op til bageren at indfri de forventninger, der er til den enkelte bager,« noterer Bettina Buhl

Festlig fætter

Sådan vil det også være fremover, og uanset om man er til de klassiske fastelavnsboller eller de mere moderne varianter, så skal man ikke umiddelbart frygte, at de forsvinder, så længe vi støtter op godt håndværk, mener madhistorikeren.

»Jeg vil da også godt opfordre til, at man leger lidt med fastelavnsbollen. Det kan man jo netop med den, fordi den er sådan en festlig fætter, der symboliserer karneval og udklædning og overraskelser, og det er lige netop det, som man ikke får, når man køber en kage, der er industrielt fremstillet. Det er et godt argument for at blive ved med at støtte vores håndværksbagere, fordi de kan noget særligt,« konstaterer Bettina Buhl.