Frivillige til kommunen: Det er en helt urimelig opgave at give os

Privatisering af Tuekærgrøften ved Elsegårde Strand er bare det seneste forsøg fra kommunen på at undgå at tage ansvar for afvandingen af et helt sommerhusområde. Det mener foreningen Elsegårde Strand Klimalaug, som er skuffet over kommunens håndtering af hele sagen.

Foreningen blev stiftet i 2019 af frivillige beboere, fordi der generelt altid har været store problemer med vandet i området, fortæller sommerhusejer og formand for lauget Karina Kallehauge.

»Sommerhusejerne oplever i stigende grad oversvømmelse af deres grunde og frygter en fremtid med stigende havvand og mere ekstremt vejr.«

Hun fortæller, at lauget blev søsat på opfordring fra kommunen, og at der var en klar opfattelse af, at der var tale om et samarbejde omkring en overordnet plan for at afvande og klimasikre hele området.

»Vi har været glade for samarbejdet og troede, vi havde fælles front. Nu smutter kommunen, og beder ovenikøbet os som frivillige om at organisere 47 bredejere hele vejen fra Øer og herud. Altså, hvad forestiller de sig egentlig?« spørger Karina Kallehauge.

Troede på samarbejde

Er der en overordnet plan på vej for fremtidens afvanding ved Elsegårde?

Det spurgte klimalauget kommunen om på et møde i efteråret.

Svaret fra forvaltningen var, ifølge lauget, blankt nej. Et par måneder senere dumper brevet med orientering om, at Tuekærgrøften skal privatiseres ind ad brevsprækken.

»Det her handler ikke kun om Tuekærgrøften, det er bare toppen af isbjerget. Kommunen har aldrig taget ansvar for området herude. Vi sidder tilbage med en fornemmelse af, at de kun indledte et samarbejde med os for at have nogen at sende aben videre til«, siger Karina Kallehauge, der mener, det er tydeligt, at forvaltningen har udnyttet lauget til at effektuere privatiseringen.

Forvaltning helt uenig

Næstformanden i klimalauget, Lars Dalgaard, supplerer:

»Den her privatisering vil være et stort slag mod det frivillige arbejde, Syddjurs Kommune selv har sat i gang og gerne vil bruge som foregangseksempel,« siger han og fortsætter:

»Vi ved, der er mange andre vandløb, som planlægges privatiseret i kommunen, og vi ved, at de andre steder også opfordrer folk til at lave klimalaug. Gør de det, så de har nogen at sende opgaven videre til?«

Ja, siger forvaltningen, men ikke som et skjult motiv. Snarere tværtimod.

»Vi gik allerede i 2010 i gang med et samarbejde omkring afvanding ved Elsegårde Strand, og allerede dengang meddelte vi planerne om privatisering. Flere gange har beboerne derude bedt om mere tid til at kunne organisere sig for at løfte opgaven med vedligehold af grøfterne i fællesskab. Det arbejde har vi hjulpet med i, hvad jeg synes, har været et godt samarbejde. Vi har hele tiden været tydelige omkring, at de på et tidspunkt selv ville få ansvaret, og at vi ville sætte gang i processen med at privatisere,« fortæller Morten Hundahl, afdelingsleder i Miljø og Klima i Syddjurs Kommune.

Løft i flok

I følge formand for Natur-, teknik-, og miljøudvalget, Kim Lykke Jensen (SF), så er det helt generelt ikke en kommunal opgave at varetage afvanding og klimasikring for private lodsejere.

»Det er derfor, at der i rigtig mange sommerhusområder rundt om i landet er oprettet klimalaug, pumpelaug og digelaug. Her er det lodsejerne selv, der er gået sammen for at få skabt robuste klimaløsninger ud fra en solidarisk fordelingsnøgle. Den mulighed er naturligvis også til stede i Syddjurs.» sige han.

Hvis privatiseringen bliver en realitet, så er det den yderste sommerhusejer, Jørn Utzon, som bærer både regningen og ansvaret for, at vandet ikke oversvømmer et 500 hektar stort område. Helt konkret skal han sørge for, at Tuekærgrøftens udløb i Kattegat graves fri, hver gang det sander til, hvilket sker cirka ti gange om året. Klimalauget er dog på ingen måde interesseret i at påtage sig opgaven at organisere de 47 forskellige bredejere, sådan som Kim Lykke Jensen foreslår.

Nej tak

»Hvis vi siger ja til at organisere bredejerne, så er det for det første det samme som at legitimere privatiseringen, som vi principielt er uenige i. For det andet er det praktisk talt nærmest en umulig opgave for en gruppe frivillige sommerhusejere at løfte. Der er stor udskiftning herude, folk bor i andre kommuner og det er sådan helt lavpraktisk vanskeligt at få folks kontaktoplysninger. Det er simpelthen urimeligt, at kommunen forsøger at lægge den over på os,« mener Karina Kallehauge.

Hvis bredejerne gik sammen om at dele regningen, så viser beregninger fra kommunen, at det ville kunne gøres for 1000 kroner pr. år pr. næse.

For Klimalauget handler det dog ikke om pengene.

»Det handler helt principielt om, at kommunen forlader et område med massive afvandingsproblemer i en tid med udsigt til flere klimapåvirkninger og beder borgerne om selv at løse problemerne. Er det virkelig det signal, kommunen ønsker at sende? Den må da også have en økonomisk interesse i, at sommerhusområdet er attraktivt. Vi synes, politikerne skal komme herud og se forholdene, inden de tager så stor en beslutning,« afslutter Lars Dalgaard.