En grøft, en mand, et system og en klimakrise

Syddjurs Kommune har planer om at privatisere helt op mod 80 vandløb, men hvad får det egentlig af konsekvenser for ejerne af de grunde, hvor vandet befinder sig?

For de fleste sandsynligvis meget lidt, men for nogle få rigtig meget.

En af dem er Jørn Utzon, som er sommerhusejer ved Elsegårde Strand. De sidste dage har historien om ham været i flere østjyske medier. Historien om »den lille mand mod systemet.« En mand, som kan ende i en farlig knibe, hvis politikerne i Syddjurs Kommune beslutter at privatisere den grøft, som har udløb i havet på hans grund.

»Men den her historie handler om meget mere end bare mig,« siger han.

Et stort ansvar

Jørn Utzons er pensionist og bor til dagligt i Bagsværd på Sjælland. Han og hans familie har ejet sommerhuset på Kanalvej i flere årtier. Det ligger smukt udsat for vind og vejr og Kattegats luner helt ned til vandet med udsigt til Hjelm. Under hans grund løber det sidste stykke af Tuekærgrøften. Den er cirka 3,5 kilometer lang og dræner et stort område på 500 hektar, blandt andet Elsegårde by, Øer Maritime Feriecenter, landbrugsarealer, mose, skov og andre vandløb. Grøften er anlagt for mange år siden, og rørføringen, som leder vandet ud i havet, er en betonkonstruktion fra 1942. Sidan dengang er stranden dog blevet bredere, og røret ligger lavere end både sand og vand. Det sander derfor meget nemt til, især ved voldsomt blæsevejr. På få timer kan hullet lukke, og det kan resultere i vandstigninger i folks haver i sommerhusområdet.

Indtil nu har kommunen sørget for at grave udløbet fri ved at bestille en rendegraver. Det skal gøres cirka ti gange om året, fortæller forvaltningen, og det koster i alt cirka 50.000 om året. Problemet er voksende, vurderer Jørn Utzon.

»Vejret er blevet mere ekstremt, så der skal udgraves oftere.«

Hvis grøften privatiseres, som kommunen planlægger, så påhviler det Jørn Utzon at grave udløbet fri hver gang, det sander til,.

»Jeg skal pludselig betale rigtig mange penge for, at andre mennesker kan komme af med deres overfladevand. Ofte er det et spørgsmål om få timer, før hullet lukker til, og hvordan skal jeg holde øje med det, når jeg er på Sjælland,« spørger han.

Jørn Utzon kan stilles erstatningsansvarlig for eventuelle følgeskader af en oversvømmelse, så det er ikke en lille opgave, der ligger på hans skuldre.

Principsag

Han er bekymret for såvel den økonomiske byrde i at skulle sikre hele områdets afvanding, om hans hus falder i værdi, men han er også ret bekymret for, om privatiseringen af Tuekærgrøften fungerer som prøveballon for en kommunal strategi, der handler om at lade private udføre det, han mener, bør være en kommunal opgave.

»Vandet kommer jo ikke bare fra mine naboer, men fra marker og skov, ja sågar et feriecenter. Jeg mener, det bør være et offentligt ansvar at stå for afvandingen, og det bør kommunen påtage sig. Jeg mener, det er en principsag. Den næste grøft kan jo blive den inde ved Vibæk Strand i Ebeltoft. Mon ikke også nogle vil protestere over det?« spørger han retorisk.

Siden 2010 er der både en forvaltning og op til flere udvalg, der har nikket ja til kommunens plan om at privatisere, eller nedklassificere som det hedder, vandløbene. Udvalgsformand Kim Lykke Jensen (SF) forklarer, at kommunen dengang besluttede, at der skulle gælde samme regler for alle lodsejere på tværs af kommunen i forhold til vedligeholdelse af vandløb. Kommunen ønsker altså en ensretning for vandløbene, og de har vandløbsloven med sig.

»Der er meget fornuft i, at en sommerhusejer ved Ebeltoft er underlagt de samme vilkår som en fritidslandmand andre steder i kommunen,« sagde Kim Lykke Jensen i sidste uge til TV2 Østjylland.

Vi lytter

Syddjurs Kommune har ikke været uvidende om problemerne med tilsanding af udløbet, og i 2014 fik man udarbejdet en rapport med løsningsforslag til at sikre udløbet.

»De glemte bare at fortælle, at kommunen ikke havde til sinds at løse problemet. I stedet fortsatte de med deres plan om privatisering,« siger Jørn Utzon, som har bugt de sidste fire uger på at sætte sig ind i vandløbsloven og på at søge aktindsigt hos kommunen. Han mener, han har en god sag.

»Jeg har lavet en anke, hvor jeg gør opmærksom på, at kommunen ikke overholder de kriterier, de selv har sat op. I dem står der blandt andet, at de ikke skal lave en privatisering, hvis der er mere end 25 breddeejere, og her er vi jo 47. Så Syddjurs Kommune lever ikke engang op til egne retningslinjer for nedklassificering. Og helt ærligt, bare fordi vandløbsloven giver mulighed for at privatisere, behøver man jo ikke gøre det. Det er i sidste ende politikernes beslutning.«

Og den beslutning er endnu ikke truffet, garanterer Kim Lykke Jensen.

»Tuekærgrøften lever umiddelbart op til de kriterier, der skal opfyldes for en privatisering, for ellers var sagen ikke blevet rejst,« siger han, og fortsætter:

»Men det er klart, at vi kommer til at kigge grundigt på borgernes argumenter, om der måtte være nogle særlige forhold, som gør, at kommunen fortsat skal stå for vedligeholdelsen.«

En endelig beslutning bliver sandsynligvis taget i løbet af foråret, når udvalg og byråd har behandlet sagen.