Fortsæt til indhold

Klar til dialog: Borgermøde om feriepark i Ry

Torsdag bliver der mulighed for at høre mere om planerne for Ry Feriepark, når der er borgermøde kl. 16 på Holmens Camping.

Samfund
ear

Skanderborg Kommune inviterer til borgermøde og tidlig dialog om omdannelse af Holmens Camping til et ferieresort – Ry Feriepark.

På mødet vil udvikler fortælle nærmere om tankerne bag projektet, og de borgere, der deltager i mødet, vil få mulighed for at komme i dialog med udvikler og give input til projektet. Det gælder både udseende, trafikafvikling og den rekreative anvendelse med videre.

Udvikler er Pantehon a/s, mens arkitekten er Bay Arch, og operatøren af Ry Feriepark vil være Landal.

Efter mødet samles input med administrationens tekniske vurderinger samt status på dialog med andre myndigheder i en samlet sag til Økonomi- og Erhvervsudvalget.

Udvalget har herefter mulighed for, på et bredt grundlag, at tage stilling til sagens videre retning.

Borgermødet finder sted torsdag 24. februar kl. 16-17, og det holdes udendørs på Holmen Camping, Klostervej 148, Ry.