Tilgængelighedspuljen kan nu igen søges
Masser af forskellige projekter kan søge ind i puljen.
sica
Det er nu muligt igen at søge handicaprådets tilgængelighedspulje til forbedring af tilgængeligheden for borgere med handicap i Norddjurs Kommune.
Puljen udgør årligt 100.000 kroner
Frist for indsendelse af ansøgninger er søndag 10. april 2022.
Ansøgningerne forventes færdigbehandlet i juni, og umiddelbart herefter vil bevilgede midler blive udbetalt, oplyser Norddjurs Kommune.
Yderligere oplysninger, elektronisk ansøgningsskema samt oplysninger om hvilke projekter, der tidligere har fået bevilget tilskud kan findes her på kommunens hjemmeside.