Fortsæt til indhold

Video: En god steg kræver stærke mænd

Vær med hele vejen, når din ged eller rullesteg grilles over åbent bål, skæres ud og anrettes på Northside

Samfund

Gourmetfestivalen Northside har igen i år en række gennemførte retter på programmet. Nogle af dem bliver til i åbne køkkener, hvor gæsterne kan følge der porchettaburger eller gedesteg hele vejen fra det rå kød til den færdige ret.

I Gourmench er der længe rækker af åbne bål og rullestege på stribe. Stærke mænd med plastvisir over ansigtet, læderforklæder og tykke handsker sørger for at få god gang i ilden i det tilapds tørre træ, der senere skal fordeles som gløder under de mange stege.

Arbejdet er næsten ulideligt varmt, så de hælder jævnligt en flaske vand ud over hovedet på sit selv, mens de går rundt mellem rækkerne af bål.

Rullestegene er laves af svinekød, der er rullet med friske urter i midten og svær hele vejen rundt. Når de er stegt, så de er sprøde og har den rette temperatur, bliver de skåreet og anrettet med stor kærlighed i burgerboller med spidskål, asiatiske pickles, uzu mayo, banh mi marinade og frisk koriander.

”Det er en kompliceret proces at få kødet klar lige til tiden og at få det anrettet med stor kærlighed. Vi er mange om det store bord i køkkenet, men det lykkes,” siger Jakob Nusbaum, der driver eventkøkkenet Gourmensch.

Det er tredje gang, at Gourmesch er med på Northside. De to første år vandt det progressive naturkøkken priser for Det Bedste Festivalmåltid og for innovativ set up.

Grillet ged

Også i boden Himmel og hav er der åben ild og steg på spyd. Der er tale om unge økologiske dyr fra Stenalt Gods på Djursland - nemlig geder. Det unge kød bliver hurtigt mørt og egner sig godt til at blive grillet.

Ged er ikke en dagligdags spise for de fleste, men mange vælger at prøve det, og bliver overraskede.

”Folk er vildt begejstrede og siger, at det er fantastisk, og at de er overraskede over, at det smager så godt ,” siger Bjørn Olsen, der er bodansvarlig.

”Det er gået fornuftigt med salget. Vi kan godt mærke, at her er utrolig varmt. Folk er mest til grillet kød hen på aftenen, hvor det bliver køligere,” siger Bjørn Olsen.