Sådan ser Rønde Efterskole ud efter branden
Højskoleelever er tilbage på skolen, oplyser skolen
Flammerne lagde sig endelig efter mange timers brandslukning fra fredag aften til lørdag middag på Rønde Efterskole og Højskole.
Tilbage står nogle heldigvis store dele af skolen, som er uberørt af branden, men den gamle hovedbygning er voldsomt brandskadet.
Bygningen huser administration og værelser til efterskoleelever, og derfor er efterskoleeleverne sendt hjem, mens højskoleeleverne er vendt tilbage til skolen, da deres område ikke er berørt af branden, oplyser skolen på Facebook.
GALLERI OG VIDEO: Flammerne har stadig fat i Rønde Efterskole
”Elever og personale handlede hensigtsmæssigt under hele evakueringen, og vi kan konstatere, at skolens beredskabsplan fungerede efter hensigten. Vi arbejder nu med at få overblik i forhold til genhusning og alle de mange praktiske udfordringer, der skal løses,” skriver skolen på Facebook.
Brandårsagen er endnu ukendt.
Related content