Fortsæt til indhold

Højgravid kvinde kørt på skadestuen

Gravid kvindes tilstand er ukendt

Samfund

En højgravid kvinde blev tirsdag morgen kørt på skadestuen med ambulance efter et færdselsuheld på Hasleringvej i krydset ved Paludan Müllers Vej.

Kvinden var passager i bilen, der havde retning mod Randersvej, og hendes tilstand er endnu ukendt, oplyser politiet til Lokalavisen Aarhus.

Politiet fik anmeldelsen om uheldet klokken 09.42.

Efterlyst for røveri: Kender du denne person?

Ifølge Østjyllands Politi skete uheldet angiveligt i forbindelse med, at der kom et udrykningskøretøj kørende i modsat retning, og man formoder, at føreren af bilen med den kvindelige passager ikke var opmærksom på, at trafikken var gået i stå på grund af udrykningskøretøjet, og derfor endte man med at køre op i en forankørende bil.

Uheldet skabte noget kø, men de involverede køretøjer er fjernet, og trafikken glider igen.

dp