Anmeldelse: Urimelig floskelfest med Nik & Jay

Nik & Jay - Blå Scene: 2 af 6 stjerner

Jeg toner rent flag fra start. Jeg er fan af Nik & Jay. Ikke mindst fordi jeg tidligere har set, hvor overraskende gode, de to Værløse-drenge er live. De er ekstremt gode, professionelle og kører fed instrumental, og dermed burde de have været et meget - og ret defensivt - sikkert kort for Northside at slutte festivalen med.

Det var de bare ikke. Ville festivalarrangørerne slutte på en fællesfest - og det må vi antage, de ville, eftersom duoen skulle lukke - så skulle de have satset på eksempelvis Dizzy Mizz Lizzy, som lukkede fredag.

Når du begynder at rime på ’sildesalat’ og ’artiskokker’, som Niclas og Jannik har gjort, så bør man som festival overveje, om et band har ballast nok til at lukke en festival, der blandt andet tidligere har haft bands som Radiohead og Arcade Fire til at sige tak for i år.

Superstjerner så stort på Northside-forbud mod crowdsurfing

Objektivt set har Nik & Jay mere ballast end de fleste, men Northsides sidste koncert havde et pubertært og ucharmerende 90’er skær over sig.

De to aldrende pop-idoler, som var klædt i hvidt, hvidt og hvidt, kørte som altid den bombastiske stil. Jay pegede mod himlen og slog sig lidt på brystet, og Nik blottede sit bryst og skrålede mod himlen.

Hverken fyrværkeri eller C02-kanoner ophøjede hitmager-parret til en luk-værdig duo. Og de kom ikke en gang bare for at spille alle de hits, som er indprentet min generations musikalske bevidsthed.

Andet nummer, som Nik & Jay leverede, var nyt, men det var bare ikke det, man var kommet for. Vi havde skrevet under på en fiktiv kontrakt, der påkrævede fest og nostalgi, men festen og fællessangen udeblev.

’Lækker’, ’Boing’, ’Mod Solnedgangen’ og ’Hot’ med flere fik pulsen lidt op, men der var bare ikke den kant og indlevelse, som duoen ellers er kendt for med deres liveoptrædener.

Anmeldelse: Bravo, Beck!

Laser-gøgl i slutningen af koncerten var også nyttesløs, og ’Ocean of You’, der savnede sangens absolutte stjerne, Søren Huss, efterlod ikke undertegnede med en fornemmelse af storhed.

Det havde som minimum klædt de overdrevne ungersvende at stikke os et sykke med det egenproducerede mesterværk ’En dag tilbage’, men vi blev spist af med ’Novembervej’.

”Helt Han Solo i en Bimmer, ingen bitches bag mig. Min stemme laver penge, og pengene stemmer.”

Okay...