Rådmands råd til frustreret borger: Tag formel kontakt til kommunen

I den seneste udgave af Lokalavisen, bragte vi en artikel om forældede servitutter i Vejlby-Risskov og de frustrationer, det giver for en borger, som har problemer med en mindre udbygning af sit parcelhus.

Kan ikke bygge ekstra værelse: Børnefamilie frustreret over forældede servitutter

Vi har på den baggrund interviewet rådmand for Teknik og Miljø, Bünyamin Simsek (V).

”Først og fremmest er det vigtigt, at der sker en kontakt til kommunen, så man kan få den rette rådgivning og vejledning. I den konkrete sag kan jeg forstå, at det ikke er sket. Der har tidligere været en kontakt til nogle politikere i forrige byrådsperiode, som har rejst sagen og fået en orientering i Teknisk Udvalg. Det gode råd, jeg kan give, er, at man henvender sig formelt til sin kommune. Dernæst vil jeg anbefale, at man prøver på at få lokal opbakning til det, man vil hos sin grundejerforening for eksempel,” siger rådmanden og tilføjer:

”Som kommune har vi en forpligtigelse til at varetage den offentlige interesse, og den er jo ikke sort og hvid. Der er eksempler og domme på, at kommuner bliver gjort erstatningspligtige, fordi de ikke har varetaget de interesser. Der er adgang på vores hjemmeside til sådanne byggesager alt efter hvilke forespørgsel og ansøgning, man skal have lavet. Hvis en borger er i tvivl, kan man altid ringe til borgerservice og få vejledning. Hvis det er helt galt, kan man også skrive til mig som rådmand. Så vil jeg være behjælpelig med at formidle henvendelsen, så der sker en tilbagemelding med henblik på at få rådgivning. Det skal ikke være den primære indgang til kommunen, men det jeg vil sige med det, er, at hvis man ikke lykkedes med det de andre veje, så får jeg da henvendelser fra borgere, som ikke altid kan finde ud af det, hvor jeg så sender henvendelsen til viderebehandling. Det er vigtigste er, at vi først og fremmest får en dialog og finder ud, hvad man vil. Og ud fra det give en rådgivning omkring, hvad det er for nogle formalia-krav, der gør sig gældende, og hvad borgeren selv kan gøre for at forberede sagen bedst muligt i forhold til det ønske, man har. Så der vil vi kunne belyse, hvad udfordringerne er, og hvordan man kan skabe en løsning.

Hvad skal der til for, at man kan få lavet en ny lokalplan, der kan ophæve eventuelle servitutter?

”Det er sjældent, vi starter en direkte lokalplan-proces op på arealer, vi ikke ejer. Typisk kontakter borgeren os ved at ansøge om at starte en lokalplan-sag op. Og i den proces vurderer vores medarbejdere så, om det falder indenfor de rammer, der er udlagt i forhold til kommuneplanen, eller om man bare kan justere eller ændre det gældende lokalplan. Eller finde ud af, om man kan dispensere indenfor gældende lokalplan. Så der ligger en masse handlemuligheder. Men igen så er det vigtigt, at borgeren henvender sig til det rigtige sted,” siger Simsek.

Chefredaktørens klumme: Husk nu borgerne - kære byråd

Kan du som rådmand egenhændigt fjerne forældede servitutter?

”Jeg vil ikke som rådmand gå ind og nedlægge servitutter. De skal behandles administrativt og ikke efter rådmandens godtbefindende. Det skal ske på et fagligt oplyst grundlag. Der er en masse af jura i det her. Det er tekniske og ikke politiske bindinger. Derfor er det endnu vigtigere, at vi som kommune udfylder den rolle i forhold til at varetage den interesse, som servitutten er bundet op af. Men så er det selvfølgelig også sådan, at ingenting er så firkantet, at verden ikke er dynamisk, og tingene forandrer sig. Og det er dér, at vi har en opgave som myndighed at se på og varetage servituttens påtegninger og den almene interesse samlet set. Så vi skal vurdere, om en eventuel ophævelse kommer en grundejer til gode eller et område til gode. Det er balanceopgave, som vores medarbejdere har, og som de jo udfører hver eneste dag.”

Kan du forstå, at man kan føle en frustration over en forskelsbehandling?

”Aarhus er bygget op på mange, mange forskellige måder, hvor der er en historik. Vi skal som kommune administrere ud fra historikken. Og det kan være svært for borgere at have den indsigt. Ud fra det kan jeg godt forstå det. Men derfor er det også endnu vigtigere, at borgere i stedet for at vurdere ud fra, hvad naboen kan, tager en formel henvendelse til kommunen. Og så får styr på det juridiske grundlag, og hvad der er af tinglysning, servitittuer og bindinger og får en vejledning derigennem. Det er jo nogen gange sådan, at man på nabogrunden kan opføre et højhus lige på den anden side af et skel, fordi grænsen går der. Sådan er det jo. Grænsen skal jo gå et sted, og uanset hvor man trækker den, vil der altid være nogle, der synes, at den skulle være trukket et andet sted i deres konkrete sag, som selvfølgelig er helt vigtig for dem. Og det er fuldt forståeligt. Så fra borgerens perspektiv, kan jeg sagtens forstå det, men jeg håber også, at borgeren har forståelse for, at vi som kommune netop skal se det i en helhed og administrere det ud fra de bindinger, der er. Vi gør det ikke ud fra fornemmelse og følelser men gør det ud fra et oplyst grundlag. Det er vigtig at sige, at der findes eksempler på, at kommunen er erstaningspligtig, når reglerne ikke er blevet fulgt. Det er selvfølgelig ikke odiøst, at man ikke altid er enige. Men vi som kommune kan blive dømt til at have gjort noget forkert, og derfor har vi kun en interesse i at gøre vores arbejde rigtigt,” lyder det fra rådmanden.

faktaboks: Sagen kort

Sidsel Vejby bor på Rønbjergvej i Vejlby-Risskov. I det område, hvor hun bor med sin familie, er der pålagt nogle servitutter fra 1964, der beværliggør en udbygning på 30 kvadratmeter af familines parcelhus. Hun har problemer med at få et klart svar fra kommunen om, hvad hun skal gøre for at få det løst. Derudover er hun uforstående overfor, at det kan lade sig gøre at få en udbygning eller lave etagebygning få hundrede meter fra hendes parcelhus.