Skoleleder om stigende mistrivsel: Hjælpen skal helt ind i klasseværelset

Helle Mønster har oplevet det et par gange. I klasser, hvor der var udfordringer, har en konsulent fra kommunens Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) været med helt inde i klasselokalet. Været med til at forberede, afvikle og evaluere undervisningen.

»Det er simpelthen guld værd. Det kunne vi ønske os endnu mere af,« siger Helle Mønster, der er skoleleder på Ellehøjskolen og formand for Skolelederforeningen i Aarhus Kommune.

Som Lokalavisen Aarhus har beskrevet, er henvendelserne til PPR eksploderet over de senere år. Det er særligt de 7-18-årige, der mistrives. For denne gruppe har PPR oplevet en tredobling i antallet af henvendelser på fem år. Økonomien på området er samtidig gået den modsatte vej, således at PPR-budgettet i dag ligger en tredjedel under landsgennemsnittet.

En igangværende analyse har for nylig peget på, at det stigende arbejdspres i PPR bevirker, at der er »mindre tid til de praksisnære opgaver, hvor psykologerne kan komme tæt på børnenes hverdag i dagtilbud og skole.«

Det billede genkender Helle Mønster i sin daglige gang på Ellehøjskolen i det vestlige Aarhus.

»Vi har generelt et rigtig fint samarbejde med PPR, men skolerne kan godt mærke, at området er under pres. I perioder oplever skolerne, at vi ikke får den betjening, vi efterspørger, fordi der simpelthen mangler penge.«

Og det går ud over den opgave PPR har med at give sparring til skolerne, til enkelte børn og til at skabe inkluderende børnefællesskaber, når der er mistrivsel i klassen, forklarer formanden for Aarhus Skolelederforening:

»De store, almene fællesskaber har trange kår. Selvom der over de seneste to-tre år er kommet ekstra bevillinger til skolerne og blandt andet initiativer som Mellemformer (skal øge skolernes inklusionskraft, så flest mulige børn trives i den lokale folkeskole, red.), så er skolerne udfordret økonomisk, fordi flere og flere børn bliver henvist til specialklasser.«

Det har sat gang i en negativ spiral for skolerne, fordi udgifterne til specialklasser tages fra almenområdet.

»Det betyder, at vi hele tiden føler, at vi bliver slået tilbage, fordi vi skal tage pengene fra den kasse, vi ellers kunne bruge på forebyggende tiltag i klasserne,« siger Helle Mønster.

Hun ser frem til, at Aarhus Kommune nu har sat gang i en proces, hvor man via blandt andet workshops inddrager forskellige aktører og kommer med nye bud på, hvordan arbejdet med inkluderende børnefællesskaber skal tilrettelægges. Hun ønsker sig, at PPR-konsulenter vil være langt mere til stede på skolerne og i klasserne.

»Det er min erfaring fra min egen skole, at det virker rigtig godt. Der har også været et forsøg med sampraksis fra Sorø med god effekt. Hvis PPR kommer tættere på skoledagen, så vil man få et andet kendskab til hinanden, både lærere og psykologer imellem, men PPR vil også kende eleverne og klasserne langt bedre.«

Skal man tilbage til en egentlig skolepsykolog?

»Nogle vil ønske sig en traditionel skolepsykolog, men jeg tror ikke, det er så simpelt som det. PPR har mange gode tilbud. Et af de greb, de har, er at være direkte til stede lokalt, og det kunne vi ønske os mere af,« lyder det fra Helle Mønster.

Virker når PPR er tæt på

På Vorrevangskolen i det nordlige Aarhus kan man nikke genkendende til behovet for at have PPR helt tæt på.

»Vi kan helt sikkert godt se, at PPR er pressede. Og ja, det vil helt sikkert være fedt, hvis PPR var tættere på både i forhold til sparring til lærerne og kendskab til eleverne,« siger Søren Skalkhøj Petersen, der skoleleder på Vorrevangskolen.

Han understreger, at lige netop hans skole, der er en værtsskole for specialklasser, oplever, at PPR-psykologerne er gode til at være til stede lokalt.

»De er megagode til at være her. Vi har et tæt, tæt samarbejde. Men vi hører jo også, at de bliver bombet med visitationer, som tager tid fra det lokale arbejde.«

Skolelederen oplever, at det er gavnligt for trivslen i klasseværelset, når PPR er ude lokalt på de enkelte skoler.

»Vi oplever, at det er positivt, og at det virker. Om det har en effekt på den lange bane i forhold til børns trivsel, kan jeg ikke sige. Men vi oplever, at det virker i forhold til at få flere elever til at deltage i undervisningen,« siger Søren Skalkhøj Petersen.

Anden del af den igangværende analyse forventes færdig til sommer.