Fortsæt til indhold

Stort arrangement om udviklingen i Hornslet

Borgerne i Hornslet kan torsdag den 3. marts blive klogere på udviklingen i byen.

Samfund
sra

Torsdag den 3. marts er der stort, offentligt møde i Hornslet Hallen, hvor omdrejningspunktet er udviklingen i Hornslet.

Mødet finder sted mellem klokken 16.30 og 19. Programmet for dagen byder på blandt andet på velkomst ved borgmester Michael Stegger Jensen og en række projektcaféer. Projektcaféerne handler om Hornslet i Udvikling, Hornslet Vest, Kulturgrunden, skoleudvidelsen, daginstitutioner, mobilitet samt vand og klima. Desuden vil kulturskolen, distrikulturskolen, distriktsrådet og Hornslet skolebestyrelse også være med og fortælle om deres arbejde.

Udenfor står Hornslets spejdere klar med underholdning til børnene, og det lokale teater- og operaselskab Figaros sørger for musik undervejs- Syddjurs Kommune vil byde på lidt at spise og drikke.

Langsigtet indsats

Hornslet i Udvikling er en langsigtet indsats, som er igangsat af Syddjurs Kommune i 2021 til at sætte ramme og retning på den store udvikling, som sker i området i disse år. Indsatsen skal sikre, at væksten sker i samarbejde med byens borgere og øvrige lokale aktører.

I udviklingen af Hornslet har Syddjurs Kommune brug for byens lokale stemmer. Derfor har Syddjurs Kommune i december 2021 nedsat en Ambassadørkreds med 25 særligt udvalgte aktører med relation til byen, som skal bidrage med input og perspektiver til forskellige projekter, som Syddjurs Kommune lægger på bordet.

Derudover skal Ambassadørkredsen bidrage til den kommende vision for det fremtidige Hornslet og være med til at sprede budskabet om den udvikling, der finder sted i byen.

Program for dagen:

16.30: Ankomst og musik

16.45: Borgmester Michael Stegger Jensen byder velkommen

16.55: Introduktion til projektcaféerne

17.00: Projektcaféerne åbner

19.00: Tak for i aften